Kommentarer til Stine Smith


6 år siden
Bjarne Hosbo (hosbo)
Bogtyven
Jeg synes altså, at du nok kunne få historien til at køre lidt bedre. Jeg vil ikke bryde mig om at tage modet fra dig. Men pointen finder jeg nu heller ikke så morsomt som den måske har været tiltænkt fra din side. Men der kan virkelig gå lang tid inden man finder sin egen forfatterstemme. – Måske skulle du begynde at skrive dagbog herinde.
6 år siden
10 år siden
Stine Smith
Bogtyven
Svarkommentar
Kære Agnes, tak skal du have!
Jeg låner gerne ideen ud, så du kan få fred! Men overvejer alvorligt, om tiden er kommet til at gå til biddet og satse mere samlet på mit stof.En roman tror jeg ikke, det bliver til lige foreløbig, det er for stort et forløb for mig lige nu. Men et kalejdoskop måske.
10 år siden
10 år siden
Agnes Øvad (Agnes)
Bogtyven
Jeg sidder stadig og ryster lidt på hovedet af mig selv - den slutning havde jeg ikke lige set komme. Jeg er vild med den, dog! Det er sådan en tekst der gør, at jeg vil have mere. Kan du ikke skrive en bog, så min behovsdrevne reptilhjerne kan få lidt fred?
10 år siden
10 år siden
Stine Smith
Bogtyven
Svarkommentar
Kære Hanne Fink.
Tak for læsning, kommentar og ros.
Det er et klart valg fra min side at holde beskrivelsen af "ham" uklar - lidt som det støvede lys i læsesalen. Så der netop er plads til, at læseren kan danne sig sit eget billede.
Mvh Stine
10 år siden
10 år siden
Hanna Fink (Fink)
Bogtyven
Nogen historier i tiden, ville måske være godt hvis de var for" alle 4 vinde" Mange politiker ville være glad for at sluge deres ord igen.
En historie fra dig med mystik, der holdt mig til skærmen. Beskrivelsen af ham er lidt tyndt udover hans nysen, men man danner sig et indre billede på ham. Godt fundet på Stine. Fink
10 år siden
10 år siden
Yvonne Skyttegaard Hansen (anoa)
For din egen skyld...
Hej Stine
Fandens godt underholdt hele vejen igennem denne velskrevede tekst. Godt tænkt at vende perspektivet til den afdøde selv. Her igennem får jeg som læser også mulighed for at få et levende blik bag familiens kuliser. Det er galgen humor i fed stil, med masser af anderledes, finurlige ordsammensætninger. En løsgående rose, svigerskabet...ord der emmer af indeklemt vrede.
Endvidere godt at se et ældre dansk ord blive brugt. Rusler, at rusle, et gammelt lydord om en bevægelse. Jeg synes det beskriver godt, hvordan det må føles at rasle ledeløst rundt i et for stort sæt tøj.
Lidt flueknepperi:

Salmesang og bønneklang. Jord i hovedet skal man (også) have. 3 gange.

(Slut.)

Jeg vil ud.

Ville fjerne det i (). Ordet "også", føles lidt unødvendigt i denne sammenhæng. Lidt i samme boldgade med ordet "slut" . Din sidste sætning: Jeg vil ud, siger det hele.

Alt i alt en tekst jeg nød at læse.

Mvh. Yvonne
10 år siden
10 år siden
Marqus
For din egen skyld...
Ha ha ha.....åh jeg dør af grin! :o)

Det er sort humor af højeste kaliber du her leverer, eller såkaldt galgen-humor. Og du gør det sgu godt må jeg sige.
Samtidig sætter du spørgsmålstegn ved nogle meget gammelkendte ritualer og handlingsmønstre omkring døden.

Dog har jeg lige et spørgsmål: hvad betyder "rusler" ?
;O)
10 år siden
10 år siden
Schane Alexander Blicher
For din egen skyld...
hej Stine.
fed begravelse fortalt af hovedpersonen selv.
den kunne jeg godt li, HP lød da ikke som en dødbider. smiler.
mvh Schane.
10 år siden
10 år siden
Ida Pedersen (Anita A)
For din egen skyld...
Rigtig fin lille historie, som starter op så man lige skal tænke over, hvor det bærer hen. Fin spekulation om en begravelse, hvor afdøde selv følger med. Jeg syntes det var spændende læsning.
10 år siden
10 år siden
Desirée Ecs (DesireeS)
Stille eksistenser
Hej Stine
Hvor er det en spændende kortprosa, du har fået skrevet dig hér! Det synes jeg særligt skyldes to ting: For det første er teksten, trods dens korthed, pakket med mange detaljerede ord og beskrivelser, og jeg skal holde tungen lige i munden for at få det hele med, hvilket jeg godt kan lide (og det er i mine øjne lige netop denne feature, der er god ved samt vigtig i kortprosa-tekster).
Dernæst synes jeg, at overskriften "Stille eksistenser" passer enormt godt til tekstens form, fordi du på intet tidspunkt giver plads til kvindernes og/eller børnenes indre følelsesliv - hvilket jo passer til det med, at de, udledt af overskriften, skal forstås som stille og anonyme.
En tekst, der skildrer ubarmhjertighed på en måde, jeg finder interessant på flere planer.
Kh Desirée
10 år siden
10 år siden
Kattegat
Stille eksistenser
En trøstesløs fortælling, som du her præsenterer på en stille og afdæmpet måde, hvor du med dine fint formulerede kædeled af ord beskriver "Elendighedens Bælte".
Du gør det på en måde, så jeg for mit indre øje kan se den kvinde dagligdag og tilværelse, der for mange er livets basale kamp for overlevelse som helt usynlige skæbner placeret midt i og alligevel så fjernt fra min verden, de glitrende hotelfacader og larmende turiststrømmes kunstige livsudfoldelse.

Mange tak for den fine og tankevækkende lille fortælling.

Med venlig hilsen
Kattegat
10 år siden
10 år siden
Pia Hansen
Kaffe med de døde
Hej Stine.

Du skriver rigtig godt og jeg er begejstret for det lidt mystiske skær, der hviler over teksten.
Jeg spekulerer så over, hvorfor du bruger en del ældre ord? (du bruger dem udmærket). Først troede jeg det var fordi, teksten udspiller sig for henved hundred år siden - men det indtryk spoleres jo når de drikker af en termokande.
Dejlig tanke at tage kaffe med i kirken. Hvorfor ikke?

Vh. Pia H
10 år siden
10 år siden
Stine Smith
Kaffe med de døde
Svarkommentar
Kære Desiree.
Jeg er meget glad for, at du kan blive inspireret af min tekst - sikken en feedback! Mange tak for dén.
Og det er ganske rigtigt set, jeg forsøger at gemme en masse stof inde i selve den tilforladelige tekst. Det lykkes åbenbart i et vist omfang, når du kan se det.
Jeg vender tilbage og læser dine tekster, når jeg igen er "på arbejde". Kikkede dog lige på "dig" og ser, at du som jeg holder dig til kortprosaen indtil videre. Jeg hviler godt i den form for tiden, og det er jeg åbenbart ikke ene om.
God sommer, til vi høres ved igen.
Mange hilsner
Stine
10 år siden
10 år siden
Stine Smith
Kaffe med de døde
Svarkommentar
Kære Sanne.
Hele historien kommer sig at, at jeg her i sommer var ude for enden af verden så at sige, i Island. Og der på kirkegården stod faktisk et bord/bænkesæt! Det var meget kulturfremmet for mig, og så var det jo bare at gå i gang med at lade tankerne løbe. Så i den virkelige virkelighed skete der heller ikke så meget.
Tak for din kommentar.
Jeg vender mere regelmæssigt tilbage til Fyldepennen i sept.
Mange hilsner
Stine
10 år siden
10 år siden
Desirée Ecs (DesireeS)
Kaffe med de døde
Hej Stine
Det er en meget fin lille tekst, du har fået skrevet, og din måde at skrive på et rigtig inspirerende for mig! Kan rigtig godt lide, at din tekst har relativ meget handling i sig (præsten går ikke derud, nogle samles i kirken, konerne med kurvene, kaffen deles rundt osv.), og det er spændende at læse, fordi der er så meget implicit i disse handlinger - i hvertfald er det sådan, jeg ser det. Du skriver unikt, og det kan du roligt være stolt af :-)
10 år siden
11 år siden
Sanne Schlægelberger Hansen (Sanne82)
Kaffe med de døde
Hej Stine
Endnu er dejlig velskrevet tekst fra dig.
Egentlig sker der ikke så meget, men du beskriver det så smukt, at man må læse videre alligevel!
For mig virker teksten lidt sørgmodig. Den ensomme kirke, de stakkels mennesker med et hårdt liv og selvfølgelig disen. Et dejligt billede.

Hilsen Sanne
11 år siden
11 år siden
Stine Smith
Kaffe med de døde
Svarkommentar
Kære heksemutter.
Tak for din fine kommentar, jeg er glad for, at du kan lide den. - Jeg er såmænd også selv i tvivl om de der kirkegårdsgæster...
Puslede på et tidspunkt med at gøre teksten lidt mere svævende i formen, men den ville ikke laves om, så den fik lov at bestemme.
God sommer til dig.
Mange hilsner
Stine
11 år siden
11 år siden
Ulla Hexibru (heksemutter)
Kaffe med de døde
Hej Stine Det her er en rigtig spændende,velskrevet og også lidt mystisk tekst, det kan jeg som læser rigtig godt lide fordi den udfordrer mig og får mig til at tænke tanker digte videre osv. Jeg er lidt i tvivl om de kaffedrikkende er levende eller spøgelser? Tak for ordene fra Ulla
11 år siden
11 år siden
Lise Jensen
Plastiksandalerne
Rigtig fin tekst, hvor man føler med den stakkels dreng og hans familie. Hvor må det være skrækkeligt at være ham.
Hvor ville det være dejligt hvis han var sluppet af sted med et lidt bedre liv. Bare lidt.
Men din tekst fænger og den er god.
Tak for en god læse oplevelse:-)

Lise
11 år siden
11 år siden
Ulla Hexibru (heksemutter)
Plastiksandalerne
Hej Stine
Spændende og tragisk og velskrevet historie, du får en lidt mere dybtgående kommentar, når jeg har lidt bedre tid. Gode tanker og god dag til dig fra ulla
11 år siden
11 år siden
Stine Smith
Plastiksandalerne
Svarkommentar
Kære Anita.
Ja, det er ikke den mest opmuntrende historie, det har du ret i.
Hvis du læser min kommentar til Anne nedenfor, giver det dig måske de svar, du gerne vil have? Eller også er det netop sådan, at man ikke altid har lyst til at vide det hele? Sådan kan jeg i hvert fald godt selv have det.
Men som sagt, jeg har lagt et par nøgler i svaret herunder. Måske de passer i din lås.
Mange hilsner
Stine
11 år siden
11 år siden
Stine Smith
Plastiksandalerne
Svarkommentar
Kære Anne.
Tak for din positive læsning! Jeg er rigtig glad for din gode og skarpe tilbagemelding og tænker, jeg vil tage teksten ud til yderligere bearbejdning her i sommer, så den måske kan fremstå klarere - den er faktisk også usædvanligt lang i forhold til mine andre tekster, jeg kan godt lide den sammentrængte form, og jeg kan med din hjælp godt se, at der er en del muligheder for forbedring og opstramning. (Teksten er et par år gammel, og jeg fik netop lyst til at lægge den ud til kommentering.)
Her kommer lidt uddybende kommentarer:
Jeg har bygget historien på fragmenter af egne oplevelser; det vigtigste er et foto af drengens fødder i plastiksandaler, som jeg tog under en session i hans klasse, da jeg var på studiebesøg for en del år siden - tæerne hænger helt ud over kanten, og bagtil er der nærmest plads til et par fødder mere, så store var de. Drengen var kostelev på en skole for udviklingshæmmede i Ungarn (deraf de ungarske navne). Hans forhistorie kender jeg ikke, om han havde en søster eller ej, og om han endte med at hænge sig ved jeg ikke - men jeg ved, at det var og er ufatteligt vanskeligt at slippe ud af den rubricering i skolevæsnet i Ungarn og Tjekkiet.og få lov til at få et normalt liv. Fotoet hører blandt de for mig mest indholdsrige, jeg har taget i mit liv.
Og om moderen: I virkeligheden ønsker myndighederne romaerne hen, hvor peberet gror. Men en romaalenemor vil nok kun sjældent få lov til at beholde sit barn hos sig, når først myndighedernes søgelys falder på hende. Derfor tvangsfjernelsen. Hans alder på tidspunktet for myrderierne passer så også med, at moderen ikke længere kan holde ham ude af skolesystemet - han er næsten 7.
Søsteren virker mere tilpasset og mindre ambitiøs på mig - det er nok derfor, jeg har ladet hende skamme sig over sin bror, som læser, drømmer sig ud og derved skiller sig ud fra flokken.
Tak også for din opmærksomme staverettelse. Jeg er selv temmelig hysterisk med stavning, kommatering osv., fordi det forstyrrer min læseoplevelse, så det er herligt at blive "fanget"! Her er det imidlertid med fuldt overlæg - madrasserne er (ud)hulede af mange års slid og forgængernes kroppe. Gav det bedre mening?
Mange hilsner
Stine
11 år siden
11 år siden
Anne Lilleager (Lilleager)
Plastiksandalerne
Hej Stine

Det er en frygtelig tragisk historie!
Du har et fint sprog, men jeg kunne godt tænke mig lidt mere overblik/samling. Måske er teksten en del af en større historie?

Utroligt med det altid tilbagevendende racehad. Dette er vist især gået ud over romaerne/sigøjnerne. Roma børnene bliver uden videre ligestillet med retarderede børn.

Foregår historien i Pakistan? Faren bliver sprængt i luften af menneskers ondskabsfuldheder, men hvor er moren? Og jeg kan ikke rigtig se, hvorfor Szandra skulle skamme sig over sin bror. Det gør hun nok ud fra sine forudsætninger, men hun er jo også sigøjner.

Mini petitesse:
Du mangler et l i de "hullede madrasser."

Du har en god og flot formuleret historie, hvor man virkelig føler, du har noget på hjertet. Det eneste, jeg synes (men det er jo kun min mening), er, at du burde slette den sidste sætning. Teksten står meget stærkt i sig selv, og den sidste sætning kommer til at overdøve det stærke, du har sat op.

Tak for læsning af noget helt anderledes!

De bedste hilsner fra Anne
11 år siden
11 år siden
Ida Pedersen (Anita A)
Plastiksandalerne
Sikke en sorgelig tekst! Spændende men også fuld af spørgsmål, der aldrig besvares kunne godt have brugt lidt flere svar, men måske er det bare mig, der er nysgerrig og ikke selv vil tænke mig til svarene.
11 år siden
11 år siden
Stine Smith
Danserinden
Svarkommentar
Kære Schane,
Det er sandt, for denne pige blev livet ikke just en dans på roser. Men som du måske kan se ovenfor, går det hende faktisk rigtigt godt!
Tak for din opmærksomhed over for min tekst.
Mvh
Stine
11 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

131Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
125Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
119Hawraa Ghaieb (Hawraa)
77David Hansen (David H)
74Niels Cenius (Snowlion)
73Ulla Hexibru (heksemutter)
50Emil Hjort
35Mette Boe Christensen (MollyTrine)
34Poul Erik Pedersen (Poulerik)
31Ansu Orheim (AnsuLa)
31Maria Louise S. Jensen (mlsj)
28Jeshua Fink (DigitalKitsch)
28Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
28Hans Ib Noe Hansen
27Camilla Diedrich (PoemsbyC)
25Inge Erhard (Inghard)
23Cecilie Hansen (ciliehansen)
21Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
20Sys Høj (Forårsglad)
20Ida Petersen (Drømmedigteren)
18Ida Pedersen (Anita A)
17Maïa Westh (MaiiaW)
16Sune Yttesen (tuttimanse)
15Morten Rasmussen (Burningmoon)
15Mille Millet (Mille Mille)
14Christina Harritz (Anniina)
14Nazanin Madjd (Nazanin)
14Pia Hansen
12Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
11Jytte Irene Møller (Grammy)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

96Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
89Hawraa Ghaieb (Hawraa)
77Camilla Diedrich (PoemsbyC)
74Ulla Hexibru (heksemutter)
57Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
50Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
49Christina Harritz (Anniina)
49Mette Boe Christensen (MollyTrine)
47Niels Cenius (Snowlion)
47Cecilie Hansen (ciliehansen)
44David Hansen (David H)
42Poul Erik Pedersen (Poulerik)
41Hans Ib Noe Hansen
34Ida Petersen (Drømmedigteren)
34Nazanin Madjd (Nazanin)
31Jytte Irene Møller (Grammy)
28Sys Høj (Forårsglad)
28Jeshua Fink (DigitalKitsch)
27Mille Millet (Mille Mille)
26Ansu Orheim (AnsuLa)
25Emil Hjort
24Andreas Mikaelsøn (inabsentia)
22Anna Andersen (Anna-Sara)
17Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
16Ida Pedersen (Anita A)
15Maïa Westh (MaiiaW)
15Inge Erhard (Inghard)
15Maria Louise S. Jensen (mlsj)
14Walther Vium (Bob Hønsestige Livline)
13Sarah Riber (Riber)