Ja, se der er en af de rigtige fabler med et budskab der sniger sig ind i underbevidstheden imens jeg læser. Det må være sådan man drømmer med åbne øjne - er vågnet og føler mig lille og en anelse visere. Dejligt.

åh hvor er den god. må jeg godt omfumulere den til mine egne ord? for jeg ville meget gerne bruge den til noget skole arbejde og inspirationer fra den.
venlig hilsen en pige

Må jeg bruge din historie i et undervisningsforløb i femte klasse? Emnet er fortælling, fortælleglæde mm.

Mvh Christina

Puha Tommy. Den er utrolig smuk, din tekst - men foruden kærligheden mærker man også håbløsheden og noget trodsigt inde i mig råber, at han bliver nødt til at prøve at leve. For selvom man elsker, kan det være muligt at elske mere end èn. Kærligheden bliver ikke mindre af at elske flere, tværtimod, gør den os mere åbne. Jo flere man elsker, dets lykkerliger èr man vel.

Det var et dejligt eventyr at vågne op til. Flydende (nå, ja - det var ikke min mening at prøve at være vittig) og velskrevet, uden ret mange dikke-darer. Især kan jeg godt lide indledningen, og jeg kan ligefrem se for mig, hvordan ungerne sætter sig bedre til rette for at høre, hvad der så kommer.

Ja, sådan opbygger både huse og mennesker. På gode fundamenter.
*s* fra Sol.

Rigtig god historie - dejlig at læse, og kan endda læses flere gange - og stadig nydes lige meget, og forstås mere !
... -Bare god !

Ja, tak for denne historie også. Du kan bare det der. Tankevækkende!

Det var jo dejlig lille historie. Godt udtænkt, godt skrevet og lige til at tænke over.

Hej Tommy.

Enhver tekst der peger mod lyset gør mig glad, eftersom jeg er gift med en præst og selv kristen.
Det er dog ikke det samme som, at enhver digtform er uden betydning.
Jeg vil mene, at du godt kan nøjes med det ene lys, istedet for to i hver linie, ligesom sidste strofe er for lang rytmisk i forhold til de forgående.
En anden ting jeg ALTID finder betænkeligt, er vores villighed til at placerere dette "fjendens mørke" som du beskriver hos vores medmennesker, istedet for at erkende det hos os selv.
Vores skyggeside om du vil.
Du kan sikkert selv fuldende skrifstedet:
"Hvorfor ser du splinten i din broders øje..."
Det var bare det, jeg ville sige.

KH.
M.

De konstante gentagelser af elskede/elsker bliver altså et stort irritationsmoment for læseren af denne, ellers så smukke og rørende skildring af, de elskende. Det undrer mig, at kun præsten og manden var til stede ved konens begravelse. Det tyder på et ensomt, isoleret liv. VH Benno.

Med en lille tåre der triller, så må jeg give Kåerner ret,det kunne lade sig gøre. Den sande kærlighed er få forundt, men når den er der, så kan den overvinde alt. Deres liv i tosomhed, kærligheden som deres styrke og så smuk en afslutning. Flot, flot skrevet! Mie

Ja, det er jo smukt, enkelt og ligetil, på kanten af det sentimentale, men enkelheden redder den hjem. Nærmest en almingyldig lille myte. - Jeg husker for mange år siden at jeg læste en novelle der hed "Kan jeg?" Den handlede om at skrive en kærlighedshistorie lykkelig og ganske uden konflikter. Og jo, det kunne godt lade sig gøre. Sådan er din lille novelle også. Kåemer

Hej:) Det er et virkelig smukt digt! Det er som om, at dine ord bare
fletter sig ind i hinanden, uden at kludre. Mange venlige hilsner TAP.

Første linie kan jeg godt lide.

Hej Tommy. Jeg kan godt lide dine legendeagtige fortællinger, men du skal nok arbejde mere for at få enkelheden og klarheden frem i dem. Jeg kan jo se at det er det du stræber efter. Du lader også lidt for mange sproglige "bøffer" slippe igennem. Men jeg mener bestemt du har noget der er værd at arbejde videre på. Kåemer