To ærlige, gode og retskafne bygherrer fik til opgave at bygge hver sit hus, - de fik begge samme midler og Herren sagde til dem:
   - Byg mig to huse som både I og jeg vil blive husket for.
   De to bygherre takkede ja, og modtog en pose penge at bygge for. Begge fik de god jord at bygge på, alt var ens, ingen af dem fik mere end den anden.
   Herren sagde derefter til dem:
   - Venner, lad os komme tilbage om 100 år, og lad os så se og høre, hvem menneskene husker. Men husk; jeg kommer og kigger på jeres arbejde, jeg vil komme uden I ved det. Derfor, gør arbejdet god.
   Begge bygherrer indvilligede i herrens termer.
   1/2 år gik og Herren kom tilbage; begge bygherrer var færdige med deres huse.
   Den første havde bygget et prægtigt palæ, huset var smukt og haverne var smukke. Herren smilede venligt til den første bygmester og sagde:
   - Du har sandelig bygget mig et smukt og prægtigt hus, jeg er stolt af dig.
   Herren og den første bygmester gik til den anden bygmester. Her mødte de en stolt og glad bygmester. Han sagde:
   - Se Herre, her er mit hus til dig.
   Den første bygherre blev gal, og skældte den den anden bygmester ud:
   - Hvor vover du at bygge Herren et hus, der er så simpelt, du fornærmer ham jo. Han er i sin gode ret til at straffe dig!
   Grunden til at den første bygmester skældte den anden bygmester ud var, at huset han havde bygget var simpelt, haverne omkring var simple og huset var almindeligt.
   Den anden bygmester forsvarede sig og sagde:
   - Jamen, der var ikke flere penge- jeg havde kun penge til et sådan hus. Han kikkede fortvivlet på Herren, Herren smilede venligt til ham og sagde så:
   - Kære venner, vær dog ikke så gale på hinanden, jeg er stolt af begge huse, men lad os se om 100 år hvilket der er husket.

Begge bygmestre invilligede og vendte tilbage 100 år efter.

De besøgte først den første bygmesters hus, og her så de et gammelt og skævt hus. Det smukke palæ var blevet til en ruin, huset så forfærdeligt ud, og den første bygmester var fortvivlet og sagde:
   - Hvad gik der galt, hvad har jeg gjort forkert?
   Herren kikkede venligt på ham og sagde:
   - Lad os se på det simple hus, og der vil du finde dit svar.
   De gik alle til den anden bygmesters hus. Der stod det, det så ud som for hundrede år siden. Det var ikke forandret overhovedet.
   Den første bygmester kikkede på Herren og sagde:
   - Hvad har jeg gjort forkert Mester?
   Herren smilede venligt til ham og sagde:
   - Du er en ærlig mand, og du elsker mig, men du glemte en vigtig ting, som den anden bygmester viste.
   - Hvad Herre, fortæl mig hvad? afbrød bygmesteren.
   - Jeg vil lade bygmesten af huset fortælle dig.
   Herren pegede på den anden bygmester.
   Bygmesteren svarede:
   - Det er din skyld, at huset står her endnu Herre. Da jeg skulle bygge huset, tænkte jeg som den første byggherre; jeg ville bygge et hus der var smukt og prægtigt til dig, - et hus der var dig værdig. Men da huskede jeg, at det skulle holde 100 år og et hus holder ikke 100 år, hvis ikke det har et sikkert og godt fundament. Derfor Herre, byggede jeg mit hus simpelt, men med et godt fundament.