Denne smukke skov har stået her i mange hundrede år, gik man rundt i den så man de skønneste træer, jeg tror ikke at der her på jorden findes smukkere træer end dem i denne skov, men en nat begyndte blæsten at blive voldsom den øgede og øgede i styrke til sidst var den en orkan, den kastede sin styrke imod den lille skov og kastede de smukke træers kroner fra side til side, det knagede og bragede i den lille skov, det virkede som om den lille skov ville give efter og kaste sig til jorden, da natten var omme var der da også kun få træer tilbage, de store stolte og smukke træer var næsten alle faldet - så man nærmere på dem der var faldet var deres stammer hule, og i deres fald havde nogle af dem fældet nogle af de ny smukke træer der endnu ikke var blevet store og stolte, og dyrene i skoven græd for dem, men de vidste at der hvor der var bart efter de faldende træer, der ville der komme et nyt smukt stort og stolt træ.