Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
Længe siden - update <...
RachelBlack
8 år siden
Dejlig påske og stæren fl...
Mikala Rosen...
15 år siden
En hyggelig dag
Maria Hahn (...
11 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
10 år siden
Tilrettet sofabord
Peter
10 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
16 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
9 år siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
3 år siden
I'm not perfect and I kno...
MysteriousGi...
12 år siden
Skavanker
David Hansen...
4 måneder, 22 dage siden
Så er det nu
Josephine Lø...
9 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
9 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
12 år siden
Skovtur
Jytte Westen...
10 år siden
Brakvand
Marie Martin...
10 år siden
Split mig ad - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
8 år siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
5 år siden
Sommerferie i Danmark
Marie-Christ...
8 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Så mange startsteder...
George Smile...
9 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
5 år siden
Dag 5/21
Ryan Raskoln...
1 måned, 13 dage siden
Danmarks skønhed
Halina Abram...
3 måneder, 1 dag siden
Nirvana
Ace Burridge...
11 år siden
Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
8 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
10 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
6 år siden
Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
9 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
7 år siden
Tegning
Jette Peters...
8 år siden
Personlig udvikling
Rud Stenfisk...
2 år siden
26-1-03, efter vi havde været oppe og snakke med lægerne fra skadestuen…
(fra et brev..)

Nej, jeg har ikke set præsten før! Hun havde ikke rigtig begreb om tingene, følte vi!
Bl.a. da den unge læge fortalte om, hvordan han havde set Mathias i ambulancen ude på stedet, og hvilke skader han havde fundet…… Jeg græd, og så spurgte hun om det var hårdt!!!!!!!!!!!!!! Sagde kæresten senere, heldigvis hørte jeg det ikke… Senere spurgte hun om vi var ved at være færdige så lægerne kunne komme tilbage på job… Her fik hun besked af kæresten, og da hun senere spurgte om vi manglede noget sagde han ”to sønner”!!! Sådan!
Jeg havde fået at vide, vi nok kunne komme ind på stuen hvor Andreas gav op, men desværre var den i brug! Så spurgte præstekvinden om ikke jeg ku’ komme ind på en anden stue magen til !!!!!!!!!!!!!!!!!! Spørg mig ikke, hvad jeg sagde, men jeg blev gal og fik svaret hende……
Men lægerne var nu flinke nok!!!! Mathias havde flere dødelige – uuuhhh – kvæstelser, havde han set: han havde brækket nakken, ødelagt brystkassen og indre blødninger…… Og hjerneskader… Uff da, at skrive det, hvor væmmeligt!!!!!!!!!
Andreas havde selv trukket vejret derude, men fået trachestomi (staves det ikke sådan??) på skadestuen. De havde fundet indre blødninger og fjernet milten, men kunne ikke stoppe de meget voldsomme blødninger i bækkenpartiet, der vel var knust? Også han havde hjerneskader… Og så havde de diverse brud, - vi så jo Andreas’s knæ var løst…


Noget andet fra RAS, - da jeg ville se operationsstuen hvor Andreas døde…


29-1-03
(et brev jeg skrev i arrigskab)

Jeg er SÅ gal, vred, skuffet, ked af det og alt muligt andet !!!!!!!
Tænk dig, en afdelingslæge fra sygehuset ringede og spurgte hvordan jeg havde det med samtalen forleden. Jo tak, det var trods alt godt at få talt med dem, men præsten ku’ jeg godt ha’ undværet… Det kendte han vist ikke lige noget til, - næææ, hans opringning var fordi jeg har bedt om at se operationsstuen Andreas døde inde på…… DET MÅ JEG PLUDSELIG IKKE !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Nææ, han havde talt med psyk’en på sygehuset, og Lene der opererede Andreas, og de var kommet frem til, det måtte jeg ikke…… Og en ordentlig forklaring kunne jeg ikke få!!! Bare at det ikke ville være godt…… Som om der er noget godt i det her……… Som jeg prøvede at banke ind i hovedet på tykhuden, så kan det ikke blive værre!!!!!! To gange måtte jeg fortælle ham, før det trængte ind, at jeg IKKE har tænkt mig pigerne skal med ind på den stue, kun mig selv!!!! OG hvis ikke pigerne har lyst at tale med lægerne, så er det ok, men de skal ha’ tilbuddet, muligheden for at se dem og hilse på dem og stille spørgsmål!!! Om vi stadig har aftalen om det møde i morgen, aner jeg ikke… Jo, han sagde også at jeg kunne tale med de andre (ham selv vel, og andre læger), det behøvede jo ikke være dem, der tog imod drengene, de andre kendte jo til sagen… JO GU FANDEN er det DEM, jeg skal tale med, lige præcis DEM der tog imod drengene og havde dem mellem hænderne !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Til sidst sagde jeg bare TAK!!! og slukkede telefonen!!!! Tror du han ringede op igen for at høre hvordan jeg havde det ovenpå den samtale??????????????? Havde han overhovedet gjort sig den ulejlighed at spørge om jeg var alene, om jeg magtede at tale om den slags i telefonen???????????????????? NEEEEEEEEEJ!!!!!!!!!! Der sad jeg bare og hulkede vildt, helt alene – og den mand kalder sig LÆGE!!!!!!! Tænk hvis pigerne havde været hjemme…… Først anede jeg slet ikke, hvem han var, eller hvor han ringede fra, - tænkte på en læge fra XXX hvor jeg jo er tilknyttet ambulatorier…… I øvrigt, han spurgte da vist ikke engang om jeg sad hjemme eller stod ude i byen… (ringede på min mobil)
Helt ærligt, Lone, sådan kan man da ikke behandle folk !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Det er fandeme tilladt at TÆNKE, også når man er læge!!!!!!!
Nå, men jeg fik hulket en besked på kærestens svarer, og han ringede heldigvis hurtigt tilbage!!! Hans kommentar er at det er så typisk for RAS… De har ingen fornemmelse for følelser deroppe… Men han prøvede at få fat i Lene og tykhuden, men det lykkedes ikke i første omgang…… Ja, undskyld, jeg skriver tykhuden, men jeg fik aldrig fat i navnet……… (det har kæresten vist fået fat i)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mer' omkring skadestuen er publiceret 28/10-2003 16:41 af Inge Minat (minat).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.