Jeg savner min far i dag. Det er snart 5 måneder siden han døde af en blodprop, og det er gået op for mig, at sorgen og savnet kommer i bølger. I går blev jeg oversvømmet.

Jeg stod i Netto i går sidst på eftermiddagen og betragtede det juleslik, der lige er blevet sat frem. Der fik jeg øje på en bøtte romtoppe, mellem al det andet chokolade og lyserødt skumslik. Romtoppe var fars yndlingsslik til jul, og det skulle altid være på godtefaddet juleaften. Det fik mig først til at smile ved mindet, og jeg tog en bøtte ned og kiggede på den, mens jeg tænkte på de juleaftner, vi har fejret i samme i familien. Da jeg ville stille bøtten tilbage (jeg bryder mig ikke selv om dem), kunne jeg lige pludselig ikke. Jeg fik tårer i øjnene, og savnet og sorgen lagde sig tungt i min mave og mit bryst. Jeg blev nødt til at lægge bøtten ned i kurven, for jeg kunne ikke slippe den. Nu står der så en bøtte juleslik, jeg ikke bryder mig om i skabet i køkkenet, og der kommer den nok til at stå julen over. Men så længe den står der, er far her også. Lidt i hvert fald. Glædelig jul Far.