15-11-2003:
Jeg var i går fredag på cykeltur til Ledøje. Det ligger ca. 4 kilomenter fra hvor jeg bor. Det var for at se om Ledøje Genbrugsbutik havde nogle desserttallerkner og vinglas der passede til en mand i min position.

Jeg fandt først 5 desserttallerkner der kunne indehold al form for dessert, både budding, is, citronfromage, grød, fløderand, æbletærte og æblekage. De kostede i alt 12 danske kroner. Dernæst så jeg på nogle vinglas. Her fandt jeg 5 stk. til i alt 20 kr. - så bliver der også råd til at komme vin i dem. En tøjbamse fik jeg helt gratis, da den havde jogurt på numsen. Og så købte jeg en kop kaffe, og til sidst to bøger, hvoraf den ene hedder Familien Gyldenkål. Den anden var af en svensker der hedder Leonard Strömberg og var fra 1946.

Jeg har også været til Styrelsesmøde i Henry George Foreningen. Vi har lige så mange medlemmer som vi er år, nemlig 101. Hvordan vi bliver en stor og slagkraftig organisation, ved jeg ikke. Muligvis er fordi det er vanskeligt at forklare hvad vi vil. Egentlig ved jeg heller ikke selv hvad vi vil. Jeg kunne selvfølgelig bare slå op i vores vedtægter. Her står der: "Foreningens formål er at udbrede kendskabet til Henry Georges tanker om alle menneskers fælles ejendomsret til de naturgivne og samfundsskabte værdier, og hvert menneskes ejendomsret til frugten af sit arbejde. Hertil søges tilslutning i alle samfundslag, organisationer og kredse." Da jeg for tiden ikke arbejder, er det mig egentlig uvedkommende om jeg kan nyde frugten deraf. Derimod har jeg nydt godt af de samfundsskabte værdier på min lejlighed. Så i virkeligheden arbejder jeg imod mine egne interesser ved at være aktiv i HGF.

Bagefter var jeg til 5 år jubilæumsreception i Depressionsforeningen i nogle selskabslokaler ved Bernstorffsvej station. Jeg mødte dog ikke op nedtrykt. Jeg talte også med en del af mine "meddeprimanter", og det var også meget opmuntrende. Men så skulle Jytte Hilden tale, og det troede jeg var ren nedtur. Men hun har faktisk ændret sig til det meget bedre efter hun er holdt op i politik og har været igennem et par depressioner. Ja, hun forekom mig ligefrem at være et rart og varmhjertet menneske. Så der er håb for Søren Søndergaard, Brian Mikkelsen og Thor Pedersen endnu.

Under den næste taler, depressionseksperten Tom Bolwig, stod der en ældre dame ude på gange og skældte ud på personalet. Jeg gik hen og bad hende om at dæmpe sig. Men så begyndte hun at brokke sig over forholdene på stedet til mig. Men endelig langt om længe fik jeg hende overbevist om at jeg ikke havde noget med stedet drift at gøre.

Resten af weekenden vil jeg tilbringe i selskab med T S Høegs meget lovende bog.