Hej dagbog, - Min far havde ikke haft dårlige drømme i dag. Men hans hjerne er ikke hvad den har været.. Han er også blevet ældre. Han var i gang med at brokke sig over, at han havde fået at vide, at han på sin telefon kunne downloade en app, og i den ordne sine medicin bestillinger. Det havde han så købt, men han kunne bare ikke få ordnet bestillingen.. for den ville ikke for ham.

Så jeg spurgte om jeg ikke lige skulle se på det så.. han ville ringe til dem og brokke sig ellers...imorgen.. Jeg sagde til ham, at det med at gøre det på en telefon heller ikke er så nemt.. hvis man har store mande fingre.. Hans er i forvejen dårlige, af et langt arbejdsliv..har han mistet en del førlighed i dem. Så Jeg sagde, at vi jo kunne se om den ikke fandtes til hans ipad i stedet. Nååe ja.. sagde han, det er nok rigtigt at det er lettere.. han var vandt til computeren jo.. men det skulle gøres i en app nu.. og blablabla.. ja. Så jeg installerede appen på ipaden..han hentede sit mitid, osv.. også kom vi ind der hvor den skulle bestilles..og han ikke kunne finde ud af det.. så viste jeg ham at den bare skulle swipes.. ååh, det havde han glemt at man kunne..han havde brugt timer på at trykke på den i stedet..

Jeg er vandt til at hjælpe folk med IT, - jeg gør det hver dag, og jeg har en kæmpe tålmodighed til det. Så ja, - jeg sagde så, at han jo så ikke havde noget at brokke sig over i morgen..selv om han nok havde glædet sig til det (med et smil) ja det havde han..

Noget andet skar mig dog i hjertet! jeg sagde ikke noget.. men det gjorde ondt. Mere end noget andet han kunne sige og gøre.. han fortalte mig, at en ældre dame havde givet ham sit nummer, så han kunne tage ud og snakke med hende. Min mor der døde 1.1.2024 - tæt på et år siden, kom op i mit hoved.. Jeg sagde som sagt ikke noget, - fordi jeg forstår at han er ensom.. men, Mor vil altid være en del af mit hoved... Hendes ord, hendes gerninger.. Det er svært at forstå, at hun er væk. Efter jul sidste år, var hun en skal af sig selv.. intet mere blev sagt.. ud over det med "hvorfor er i her alle?" fra hende.. hvor jeg fik svaret som den eneste.. men min skarpe hjerne.. fordi vi alle holder af dig..alle var vi gråden nær den dag.. men jeg er Kenny.. og det var de vigtigste ord, der var at sige! .-

Normalt vil jeg beskrive min hjerne som en kalender der konstant bladre i høj hastighed.. og konstant leder efter de mest rigtige ord at sige.. hvilket er svært, når man ikke har haft samtalen før.. - det gør også, at jeg i mine tanker kan tænke en del af en sætning, og komme op med en anden måde at sige det på midtvejs.

Remember, - the things that define a man, is his pain. It builds character, like nothing else..