Lidt skør er man vel altid, men at få lov at køre helt ud af tangenten er virkelig noget, der rykker. Lige nu skriver jeg på en ny børnebog, hvor jeg ikke nægter mig noget som helst. Jeg glæder mig hver dag til nye absurde påfund. Jeg har placeret et par moderne tvillinger på 12 år i et samfund, hvor man overhovedet ikke tager hensyn til børn. Man udnytter dem plager dem, lader dem arbejde og lukker dem inde i kælderen hver aften.Omkring dem er der mærkelige personer, der som arketyper handler ud fra egne præmisser og lader som om børnene er til for deres skyld.
Heksen blander gift og koger urter, kun optaget af og opslugt i sin egen verden. De vilde hunde lusker op til huset om natten og slangerne hvisler i græsset. Labyrinten spærrer alle udgange, og sumpene griber de flygtende og trækker dem ned.
Jeg har 25 sider og absolut ikke nogen planer om hvor vi ender. Kun en plantegning af et hus med et rum fyldt med papegøjer der ruger i gardiner og lysekroner samt et klinisk rent køkken, hvor heksen brygger sine miksturer, mens børnene slaver med at dyrke råvarerne til hendes fabrikation.På loftet samler børnene svampe til køkkenet, mens spøgelserne vender sig i søvne under tagets kip.
Lyder det ikke bare godt?