Claus har lige meddelt at han ikke kan se Thor så ofte mere. Han har valgt at skære ned på samværet til det halve, fordi han mener han ikke har råd. Det skal lige siges, at han har fået job i mellemtiden, så jeg forstår SLET ikke beslutningen.

NU skal de kun ses hver 4. weekend. Initiativet var hans....

Igen indledte han brevet med afpresning, "han vil med glæde se sin søn, hvis ellers han kun skal betale halvdelen"...osv osv...Dette kan jeg ikke (er på kontanthjælp og kæresten på SU) - så pludselig bliver det min skyld...

Jeg skrev til statsamtet idag, for at få stadfæstet Claus´ beslutning der, så vi begge har noget at rette os efter. Jeg vil ikke acceptere at han på eget initiativ vælger at ændre på den gældende samværsafgørelse, udenom statsamt, så for FØRSTE gang, skrev jeg det første brev i en kontrovers. Jeg KRÆVER at den aftale der foreligger overholdes, og at der laves en ny, hvis dette ikke kan lade sig gøre.

Da jeg senere SMSéde Claus ; " til information, har sendt brev til statsamtet for fastlæggelse af fremtidigt samvær", tabte han tråden fuldstændigt. Han fattede SLET ikke hvorfor jeg ville blande statsamtet ind i det, og jeg var DUM og skulle "grow up", når JEG sådan ændrede på reglerne (a hvaf´?)... Det gik, som den slags ting oftest gør, og det hele endte med en serie lede bemærkninger og "æv bæv"...

Suk...

Nu er jeg så bare ked af det, MIN søn kom hjem i dag, og var sgu så voksen...En voksen lidt for livsklog engel uden vinger...på fire år. Jeg har grædt hele weekenden, fordi jeg ikke vidste hvordan han ville tackle det, og hvorden jeg skulle forholde mig.

Han sagde; " far gør mig ked af det, når han ikke vil se mig, men jeg græder ikke, for så kan du ikke se jeg er syg og har ondt inde i mit hjerte."...og så græd han ellers hjerteskærende.

Elskede lille Thor.

Vores hjerter bløder i takt. Jeg ville ønske jeg kunne bære al din smerte, men det eneste jeg kan gøre, er at lindre den. Jeg ville ønske jeg kunne skærme dig imod de sorger du oplever lige for tiden, jeg ville ønske jeg kunne give dig alt der skal til, for at holde smilet på dine læber, men jeg arbejder i modvind.

Lille pus, jeg håber så inderligt at din far vil se dig oftere, og at han han snart prioriterer dig højere end sin nye mobil telefon, den nye playstation, turene til fotograf med din søster og sådanne ting. Jeg er så ked af de valg din far har taget, men jeg kæmper imod højere magter. Jeg kan ikke tvinge ham til samvær med dig. Jeg kan intet... Jeg lover dig, dog, at jeg er her til jeg dør. Der er en stor plads til dig i mit hjerte. Og jeg vil kæmpe for DIT hjerte forbliver intakt lige så længe jeg har din tilladelse til det.

Jeg ønsker i skal kende hinanden, elske hinanden og se hinanden ofte. Far bad om det der skulle have været min vinterferie i år, oghan fik den uden problemer...men valgte at aflyse den. Gud, hvor jeg græd. heldigvis havd ejg ikke fortalt dig om det, så du bemærkede det ikke...

Der er begrænsninger for hvor meget jeg kan gøre, hvis jeg skal bevare et overskud og bruge det konstruktivt på dig....

Jeg græder dine tårer, nu mens du sover inde i din seng. Min tapre trold...Tårerne smager salte, men de føles bitre. Jeg er så vred på din far, at jeg har lyst til at fortælle dig sandheden om ham og de beslutninger han tager. Hvorledes han prioriterer.

Og jeg har lyst til at banke ham, når du fortæller mig, at du ikke må lege med det legetøj du har med hjemmefra, fordi "det har mor købt". Og når du siger du får at vide, du skal sidde stille hele tiden for ikke at genere Nanna. Jeg bliver så ond på din far, at jeg har lyst til at fortælle alle de frygtelige ting om ham... men jeg skal nok lade være. Jeg ved han er din far, og jeg skal nok være god...du fortjener bedre, end at jeg lader raseriet løbe over med mig, og inddrager dig i en konflikt der ikke er din.

Store honey-bunny-mus...ja, voks dig stor og stærk, og sorter i det du oplever. Lad mig lære dig om kærlighed, vise dig at verdenen også kan være et godt sted at være. At der er en hel verden fyldt med glæde der bare venter på at blive opdaget. Se - foråret kommer, og de lyse timer med. Ikke alt er mørke og åndssvage voksne...

Jeg elsker dig...

Mor.