18 år siden

Bekymringer for Pernille

Det første og bedste 00
ChrisEQ
11 år siden
Er der en mening?
Jønsse
8 år siden
Operation
Halina Abram...
16 dage siden
Nede på point
Olivia Birch...
9 år siden
Slush ice til en hund
Regitze Møbi...
9 år siden
Er god start så meget at ...
Kellany Bram...
10 år siden
Start?
Christian Ba...
9 år siden
Gode dage forud
David Hansen...
1 måned, 17 dage siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
brænde
Peter
9 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
8 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
9 år siden
70 år + 2 dage
Peter Munk (...
10 år siden
En lørdag.
Michala Esch...
15 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
9 år siden
Ja, så er januar måned snart gået.
Jeg synes altid den måned er så lang, hvorfor ved jeg ikke, den er jo ikke længere end andre. Næsten!
Den 2. februar, på torsdag, er det Pernilles fødselsdag, så bliver hun 19 år, det er slet ikke til at forstå.
Hun voksede op som et lidt anderledes barn, men selvfølgelig dejlig. Men jeg var trods alt lidt bekymret for hende. Jeg vidste, der var et eller andet galt, det mente min mand nu ikke.
Da hun så gik i 7. klasse blev det konstateret, at hun havde aspergers syndrom.
Det var hårdt, men alligevel en lettelse. Både jeg og Pernille læste en masse om det, så vi vidste hvor vi stod.
Hun skiftede til en skole i Vejle. Der var hun nu ikke glad for at gå. Jeg var heller ikke begejstret for skolen. De gik kun op i at lære børnene at begå sig socialt, hvilket selvfølgelig også er vigtigt. Men de glemte det faglige. Pernille er superklog og lå øverst i klassen, da hun gik på den almindelig skole. Nu har hun ikke en gang en eksamen. Det synes jeg er synd.
For øjeblikket går hun på højskole for aspergere i Thyholm, hvor hun heldigvis er glad for at gå. Hun er færdig der til sommer, så har hun været der i 2 år.
Nu er det så et spørgsmål, hvad hun skal efter opholdet på skolen.
Pernille vil gerne selv have egen lejlighed i Kolding med en støtteperson. Men i går havde de møde på skolen med Pernilles sagsbehandler og Pernille selv. Lærerne mente ikke, hun kunne klare at bo selv, hun skulle bo i bofællesskab. Det slog Pernille helt ud.
Jeg har så sagt til Pernille, at selvfølgelig skal hun prøve at bo selv med en støtteperson. For jeg mener, hun skal have chancen. Hvis det så ikke går, bliver hun den erfaring rigere.
Så det er hvad der optager mig i disse dage.
Pernille kommer hjem på lang weekend i morgen for at fejre sin fødselsdag. Hendes bror og hans kæreste kommer også, så det glæder vi os alle til.
I dag har jeg været til massage og zoneterapi, det får jeg ca. en gang om md. Det er dejligt, det kan tage lidt af smerterne, føler jeg.

Men man bliver frygtelig træt, så jeg vil gå hen og tage en slapper på sofaen nu.
Hilsen Ida(210650)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Bekymringer for Pernille er publiceret 31/01-2006 14:28 af 210650.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.