Kære dagbog...
Det hele startede bare som den værste gang møg i mmorges. Kom i rette tid ud af døren, men netop som man nåede busstopstedet, opdagde man, at man havde glemt sit idrætstøj... Okay, havd nu?
Kiggede på klokken, som viste 07.01.
Okay, havde 6 minutter til at hente det i, så jeg smed min skoletaske fra mig og begyndte ellers at spurte den halve kilometer, som jeg havde hjem til mig af. To minutter senere låste jeg hovededøren op, greb posen med sportstøj, og smækkede igen.
Gæt hvad der videre skete.... Netop som jeg er ca. 50 meter fra bussen, gasser den op og begynder at køre. Fuck! hvad gør jeg nu? den næste går først om fire timer! Ringer til min mor, og kommer med en lang og ligegyldig forklaring om, hvorvidt jeg havde glemt mit idrætstøj. Nu skal det lige siges, at mine forældre er skilt og min mor arbejder i Vordingborg, den selvsamme by, hvori jeg går i skole. Nå men spurgte hende om ikke hun kunne komme og hente mig, for hun plejede først at køre kl. syv.
Det kunne hun ikke men sagde at jeg stadig kunne nå at tage min cykel! What!... Der er 15 kilometer til min skole, og det forventer hun at jeg skal kunne nå på tre kvarter?
Sagde at hun var sindsyg og lagde røret på.
Derpå gik jeg hjem, for at blive stemplet for fire timers fravær, men så vendte lykken, og en af pigerne, som jeg tidligere gik i folkeskole med, stoppede og spurgte om jeg ville have en lift... Åhh, Pernille, du har reddet mit liv endnu en gang. Nå, men jeg hoppede ind og straks måtte de så høre om min uheldige morgen.
Da jeg kom over på gymnasiet, var alt helt perfekt. Hang ud med lotte og Carina, og efter skole tog vi på Mila´s og jeg kom derfor en halv time for sent til håndboldtræning. Ups, men hold kæft en god burger hehe...
Må efterhånden slutte nu, for jeg har en masse lektier for til i morgen.

-Gabriella