17 år siden

Det umulige er ikke umuligt

Dagene der forsvandt som ...
David Hansen...
5 måneder, 19 dage siden
Juletid
Gittepigen
11 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
11 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
7 år siden
SFI...Det Nationale Forsk...
Camilla Rasm...
11 år siden
Vi har fået altaner i vor...
Ruth Christe...
7 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
12 år siden
Lidt jul og juleferie
Michala Esch...
15 år siden
Kære
Halina Abram...
6 år siden
Forsvundet novelle! Hvad ...
Bella Donals...
8 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
7 år siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
11 år siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
10 år siden
Spaden, og Distortion - K...
Kasper Lund ...
8 år siden
Introduktion til mig
Anne Olsen (...
9 år siden
Et liv i en retning...
Patrick Bolv...
10 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
9 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
9 år siden
Små og store fremskridt p...
Michala Esch...
6 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
9 år siden
Danmarksmesterskab i Ribe
Peter
8 år siden
ser, lytter og styrer
Sune Yttesen...
7 år siden
Israel
Salomon
9 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
9 år siden
Vælg ikke tigeren, Martin
Olivia Birch...
9 år siden
Fin lille weekend
David Hansen...
5 måneder, 28 dage siden
De ligger der.
Ruth Christe...
8 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
10 år siden
Tredje bog færdig
JesperSB
3 år siden
Drøm:
Jeg har ikke selv noget at skulle have sagt, er måske en pige i en anden tid med en anden rang. Jeg ved at min skæbne er at skulle sejle med alt for mange mænd, her i blandt min far og nogle vogtere der skal passe på at jeg ikke stikker af, i en alt for lille båd, væk fra alting. Jeg ønsker at blive hvor jeg er, ved at sejladsen vil gå galt og er måske lidt bange for alle de store mænd, der umuligt kan være i båden.
Vi skal til at af sted og jeg er sikker på at det er havet, selvom det sted vi befinder os, ligner en svømmehal. Båden, der er en ikke ret stor balje af plastic, bliver sat ned ved siden af kanten i svømmebassinet og jeg bliver løftet derned. Det gynger og jeg er bange for at drive væk i bølgerne, før de andre når ned til mig. På en eller anden måde kommer der vand ind og jeg tænker, at når bare en af mine mange tunge ledsagere kommer ned i båden, vil vi synke, hvilket virker meget skræmmende, selvom jeg ikke er langt fra land. en mand, måske min far, kommer ned bag mig, så jeg sidder mellem hans ben. Der er kun plads til at vi kan sidde ned på den måde og jeg kan slet ikke se, hvordan de 2-3 andre skulle kunne være der. Jeg tror der kommer mere vand i båden, måske synker den og jeg flygter i panik - I hvert fald er den og mine ledsagere pludselig væk og jeg er alene tilbage.
Jeg tror han blev smidt i, eller også faldt han. en ikke så høj, men meget buttet og klumpet mand, der er en del ældre end mig og med det samme, ved jeg at han er slagter. Han kæmper mod druknedøden i vandet nær mig og jeg ved, at hvor end jeg gerne vil hjælpe, er han for tung til at jeg vil kunne holde ham ovenvande og det ville helt sikkert være umuligt for mig at få ham op på kanten i sikkerhed. Han kan ikke svømme og får hovedet under vand. Jeg griber fat i ham, river og skubber hårdt hans hoved opad, så han kan ånde. Det må gøre enormt ondt på ham, da jeg ikke har fat i resten af hans krop. Han dukker ned under vandet igen og jeg får ham igen op så han kan trække vejret. Det sker flere gange, mens jeg får os tættere hen mod kanten. Der er et stykke op og kun en glat stenvæg omkring bassinet. Jeg ved ikke hvordan, men det lykkes mig at få løftet ham og jeg får med alle mine kræfter kastet ham brutalt op på det hårde gulv, hvor han falder uden at tage for sig. Jeg tror jeg har vanskeligheder nede i vandet lidt endnu, måske kommer der nogen, måske bliver jeg taget af bølger og strøm. I hvert fald er min lettelse stor, da jeg endelig kommer op og kan være hos min medtagede slagter. Han ligger på det bare gulv, frysende og forkommen, men venlig. Jeg har ikke meget at gøre godt med, finder et stykke tøj, som jeg lægger under hans hoved og tager endda min egen top af, så han kan få et bedre leje. Jeg føler en enorm ømhed og kærlighed for denne mand, ikke af seksuel karakter, men blot fordi det lykkedes og han ligger der og er i live. Samtidig ved jeg instinktivt at han er et virkelig godhjertet menneske. Jeg ønsker sådan at kunne gøre mere for ham og pludselig får jeg øje på et tæppe og en madras der står lidt væk. Først vil han ikke tro mig, men så får han det at se og det ender med at han næsten får en rigtig seng og ly for den kulde der gennemryster ham.

Så slutter drømmen, der gik fra noget ret negativt og ubehageligt til noget helt fantastisk. Selv nu, er jeg ked af at den ikke varede ved - Ville gerne have kendt min slagter lidt bedre.

Nogle af elementerne kommer fra mine dage - Min båd er meget sammenlignelig med mit gamle badekar, som jeg tænkte på i går, og slagteren - Læste Anastasias dagbog i går, hvor der stod noget om slagtere og så har jeg for nylig læst "Pige Med Perleørering", hvor hovedpersonen ender med at blive gift med en slagter.

Symbolværdi synes jeg der er en masse af, følelsen af at kunne rede ham, selvom jeg på forhånd havde dømt det til kun at kunne mislykkes, var helt fantastisk.

Vil tage det med i mine overvejelser når jeg d. 27áugust skal starte på mit drømmestudie psykologi - Som med garanti bliver rigtig hårdt og sommetider måske føles umuligt.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Det umulige er ikke umuligt er publiceret 31/07-2007 11:41 af abrill.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.