I et pludseligt anfald af beskyttertrang, gjorde jeg i aftes de fleste indlæg om hr. sørøver ikke-læsbare for andre.
Fik nærmest dårlig samvittighed over at have skrevet så relativt åbent om ham og os og hvordan jeg har det. Han er en ret privat person og er ikke sikker på at han ville synes det var særlig fantastisk, hvis han vidste at jeg havde skrevet som jeg har.
Det er ellers en skam, for det har været rart. Men hvis jeg ikke nævner ham så meget i fremtiden, er det ikke nødvendigvis, fordi det er dårligt. Eller også gør jeg alligevel, hvis der sker vilde ting. Don't know.

Gjorde ellers lige noget flot i morges!
Får engang i mellem ondt i ryggen og havde det i sidste uge. Kunne sagtens løbe, så det var dejligt - Dog endnu dejligere da det gik væk igen!
Det mystiske var så, at jeg samme aften som det fortog sig, fik underligt ondt i min venstre læg (??). Vældig irriterende, da det gjorde at jeg vågnede hver gang jeg skulle vende mig om natten!
Så tog jeg ind til min superkloge x, der masserede mig, sagde det var en sene, der var spændt - Og så en masse latinske navne på muskler eller hvad det var, som jeg blev vældig imponeret af! ;) Da jeg så fik massage igen i forgårs, var det væk i går! Meget fantastisk og jeg vågnede slet ikke i nat og lå i morges og var svært tilfreds med tingenes tilstand!
noget jeg til gengæld ikke syntes var helt fikst var, at min kommode (som sørøveren i går belærte mig om er af laminat og ikke af "ægte træ", som jeg troede! Sådan noget fake-wanna-be-træ!!), er gået i stykker. Da han skulle se om han kunne lave den i går, røg mine elskede kjoler lige smut ud på sengen og smut - Meget uordentligt tilbage i den ødelagte skuffe igen, da det ikke kunne lykkes (ellers rimelig ærgerligt, da det praktiske geni havde medbragt adskillige værktøjs-gøgler-ting i det tilfælde, at den kunne laves).
Men i morges slog det mig så, at de der kjoler som jeg synes er så fantastiske (jaja - Man stoler vel på sin smag ;) ), stadig bare lå helt rodet sammen og det kunne friske mig da lige ordne. Så jeg sætter mig ned på gulvet på knæ eller på hug eller kan ikke helt huske hvordan og - Så gør det bare ondt igen! Lorte-ben altså! Nu var jeg lige så glad, men på den anden side, kan jeg så blive dobbelt-glad, når det så går væk anden gang...
Skrev også til min veninde forleden, at jeg lige vidste, hvordan det må være at blive gammel nu. Synes ellers ikke, at jeg plejer at være sådan én, der har ondt nogen steder!

Inden nogen nu tror, at jeg lod min gode gæst gå herfra uden mulighed for at bruge alle sine talenter, skal jeg sige at han selvfølgelig fik lov at skrue på en stol, der var ved at gå i stykker. Så var alle glade - Også mig, for det hjalp!