17 år siden

Tilbage til mig..

Kunstforening.
Hanna Fink (...
10 år siden
Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
8 år siden
Bedstemor på dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Gensynsglædens pris - 08....
Anna Gammelg...
2 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
8 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
9 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
10 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
8 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Overgangen fra en hjerneh...
Camilla Rasm...
10 år siden
Op på den hest!
Bastian
12 år siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
9 år siden
Perfektionismen dræber mi...
Neola
4 år siden
Til dem der absolut ønske...
Daniel Stege...
5 måneder, 20 dage siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
2 år siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
10 år siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
10 år siden
Tingene vender…

Jeg kan selv huske den gang jeg arbejde i vuggestue. Vi var tit og ofte underbemandede og måtte have forskellige vikarer til at hjælpe os på stuen.

Når der så var ”fuldt hus” måtte vi knokle ekstra hårdt og jeg kunne til tider blive små-gal inden i, når mødre der ellers gik hjemme, alligevel afleverede deres børn om morgenen. Kunne de dog ikke se vi havde travlt og for en gangs skyld holde deres kære børn hjemme?

Sådan var det. Jeg havde ikke selv børn og kunne tit ikke forstå hvorfor man kunne aflevere sit barn, nu hvor man alligevel ikke skulle på job.

Nu er jeg selv mor og jeg er endda én af de mødre, som jeg dengang ikke havde forståelse for.

Da jeg afleverede Emil i morges, kunne jeg se at de kørte på pumperne. En var sygemeldt og en anden var på ferie… Alligevel afleverede jeg Emil og gik derfra og havde det skidt.

Det har fra starten af været en svær beslutning for mig. Jeg følte mig ”dårlig” fordi jeg ikke valgte at gå hjemme med ham, nu hvor jeg alligevel ikke laver noget. Jeg ved godt at det kommer godt tilbage til min søn, at jeg får lidt tid til at lade op…så jeg dermed har mere overskud til at ”være mor”. Alligevel føler jeg det er forkert… På den anden side er Emil nu så stor, at han har brug for at være sammen med andre børn. Jeg lader ham være dernede et par timer hver formiddag og det synes jeg er nok. Det giver mig lidt tid herhjemme til at få styr på hjemme…og mig selv og jeg kan hente ham med fornyede kræfter.

Måske skal jeg bare sparke den dårlige følelse væk, for det fungerer jo faktisk rigtig godt. Han er glad, sover bedre, spiser bedre og hygger sig godt herhjemme om eftermiddagen.

Nå, jeg har taget en kjole på i dag og sagt til mit spejlbillede at jeg er DRØN-FRÆK…jamen er det sådan man skal gøre?! L efterlyste min spraglede påklædning. Han har ret…jeg er synket lidt hen og har glemt hvor højt jeg elsker at være flippet. Det har altid været mig…hvor stædigt min veninde altid har forsøgt at klæ mig moderigtigt, har jeg aldrig kunne finde mig tilpas. Jeg har altid klædt mig lidt skørt og jeg har haft det fantastisk med det. Det må jeg tilbage til i stedet for at tvinge mig selv til at være én jeg ikke er.

Jeg er…Trine

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Tilbage til mig.. er publiceret 25/04-2008 11:40 af Bastian.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.