16 år siden

Det forkerte ben ind i bilen - et morgengrin

feber
Kenny Raun (...
10 år siden
Fuglene
Hanna Fink (...
12 år siden
At være noget - at blive ...
Salomon
10 år siden
Operation
Halina Abram...
1 år, 2 dage siden
Lokumsdyret
Regitze Møbi...
10 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
7 år siden
Tanker om vægge med udsmy...
Olivia Birch...
10 år siden
Hyggedag
Josephine Lø...
10 år siden
Fjerde bog færdig, femte ...
JesperSB
3 år siden
Valg 2019
Martin Micha...
5 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
10 år siden
Hverdag igen
Michala Esch...
12 år siden
Tror livet har fået stres...
Ace Burridge...
12 år siden
Kom lige i tanke om denne januarmorgen, hvor det ikke var sengen, jeg fik det forkerte ben ud af, men derimod en bil, jeg fik det forkerte ben ind i... eller.. var det det rigtige ben i den forkerte bil??? Altså... hm...

I øjeblikket, indtil det lysner lidt mere om morgenen og vejene bliver frostfri, bliver datteren og jeg hver morgen kørt i skole af morfar. Derefter smutter jeg videre med ham.

Parkeringspladsen foran skolen er ensrettet og det er et hurtigt stop nær døren, ind og aflevere barn og hurtigt ud igen. Nu er det jo mørkt om morgenen, de fleste biler er mørke, indeni bilen er der mørkt, så det kan være lidt svært at finde den rigtige bil igen, når man bliver sat af før den er parkeret. Det er dog endnu aldrig gået galt... før her til morgen.

Det foregik som det plejede, hurtigt ud med ungen, ind i klassen og sige farvel, ud igen. Jeg styrede direkte mod en bil, den havde baglygterne tændt, åbnede højre fordør, satte mig og tog selen på i samme bevægelse. Så får jeg øje på en sort dametaske på gulvet.

-Hvad er det for en taske? spørger jeg og først nu kigger jeg på føreren. En totalt ukendt mand, der glor tilbage. Han har endnu overhovedet ikke reageret på nogen måde. Så bryder jeg sammen af grin.

-Den forkerte bil, siger jeg, det har jeg aldrig prøvet før. Manden siger stadig ikke noget, mens jeg åbner døren og stiger ud, men jeg når lige at holde døren for hans kone, som kommer i det samme. Hun kigger meget underligt på mig, men jeg er stadig færdig af grin og siger bare:

-Værsgo, din bil. Jeg finder min egen.

Tilbage i den rigtige bil snakker min far og jeg lidt om det der med at fungere på reflekser, hvor stor en del af vore handlinger, som egentlig er baseret på reflekter - for hvis hjernen skulle være med, så ville den slet ikke kunne nå det.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Det forkerte ben ind i bilen - et morgengrin er publiceret 23/03-2009 20:46 af Lone Jensen (L23one).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.