Vi har to knægte boende.

Jeg hader - Kasper Lund.
Kasper Lund ...
7 år siden
Kære natbog (VII)
Olivia Birch...
9 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
10 år siden
Jeg kan ikke nå's!
Katrine Søre...
10 år siden
Kære natbog (XIV) - fande...
Olivia Birch...
8 år siden
Fifty shades of fuck-up
Tine Sønder ...
11 år siden
Så er jeg i gang med en h...
Carsten Cede...
9 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
6 år siden
Sulten?
Kellany Bram...
11 år siden
Åh ja mere det føles så g...
Maria jayash...
11 måneder, 8 dage siden
De første dage
Michala Esch...
14 år siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
11 år siden
Sort og hvid.
Line Ley Jen...
9 år siden
I'm back!
Gittepigen
10 år siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
9 år siden
Kvinder eller ocd?
Racuelle Hei...
9 år siden
poop
Regitze Møbi...
9 år siden
Det er lørdag. Det er skidekoldt, så selv pingvinerne har trukket sig indendørs. De står og trykker sig henne ved døren og en unge, der slap fra mig, ligger og møver rundt under sofaen. De skal bare ud igen.

Knægtene var tidligt på spil her til morgen. Selv om de har boet sammen i huset i næsten et år, kan de stadig finde på at ryge i totterne på hinanden, Det varede længe inden de bare kunne tåle hinanden en lille smule. Fandens til katteliv…………

Det er katte, som Anne og Jacob hver især har bragt til det lille hus i marsken. Bølle har været her i godt 2 år. Anne listede ham ind ad bagdøren aftenen før sin fødselsdag. Ved morgenbordet talte hun meget om den lille killing på blot 8 uger, og midt i morgenkaffen og afbrydelser af de utallige barneoplevelser fra mors mund, smuttede hun ud efter den lille killing og næh…….. og åh og øh, hvor var den sød. Selv jeg, der ikke kan lide katte, faldt pladask for den, og jeg var da også meget cool den morgen jeg vågnede og så, at den lille kat havde skidt mellem mine ben.

Da Anne skulle på job ville hun bære Bølle ud i stalden igen, men jeg ville gerne være kattesitter og hun blev bare så glad. Siden den dag har Bølle været uofficielt regent, ikke bare her i huset, men også udenfor på vort matrikelnummer og endnu længere ude i periferien. Bølle er en land- og udekat.

Den anden kat sorte Joda på 5 år kommer fra Århus og den er en by- og indekat. Den fik vi med hjem fra Jacob og Mathilde, dengang de lige havde fået deres lille Victor. Dens artsfælle var flyttet til København og efter babyen var kommet, gik den mere eller mindre for lud og koldt vand. Den er faldet godt til her, og var det ikke for Bølle, så ville Joda være verdens lykkeligste kat.
Den har fordoblet sin vægt og den smider sig der hvor det passer den. Joda er en udpræget farkat og han kan da også sige farm og de to hygger sig i køkkenet, når der skal laves mad.
Bykatten Joda fra Århus, der en sommerdag faldt ud af vinduet på 3. Sal og landede på en grøn affaldscontainer, kom på dyreklinik og blev til hel kat igen og gjorde min søn 4000, kr. fattigere.

Dagen har fået sko og natten er så småt ved at samle sin kåbe sammen og finde ud af, at tiden er inde til at trække sig tilbage.

God lørdag til jer der læser.

Hyggehejsa fra en tidlig vågen Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Vi har to knægte boende. er publiceret 09/01-2010 08:22 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.