Jeg har ikke skrevet dagbog her i godt to år, men nu vil jeg prøve igen. Nu har jeg snart 7 års jubilæum her på Fyldepennen.
Jeg er ikke død og borte, men her lyslevende. Jeg er dog i fætter Parkinsons kløer og sygdommen har desværre været fremadskridende i de sidste par år. Ikke at jeg vil nævne sygdom, men den er her jo, må jeg erkende.

Her går det godt ud i marsken. Der er sket meget, men det bedste er dog, at jeg er blevet farmor til en lille dreng, der bliver 1 år om en uge. Ja tiden løber, I går blev hans far, som jo er min søn 27 år, Anne er 21 år og flyttet hjemmefra i ungdomsbolig.

Gemalen har gået ledig i et år, men er nu i aktivering (hvilket hæsligt ord) i fire uge hos et rengøringsfirma. Jeg driller lidt og siger til ham, at så rene hænder er han ikke før kommet hjem med fra job. Han har virkeligt slidt førhen, så han mener ikke lige, at det er ham at gå og ordne småting.

Jeg får hverdagen til at gå med fys, motion, og hus og hjem. Om fredagen er jeg i Genbrugsbutik som frivillig arbejder og om onsdagen er jeg i en klub med social velvære som formål. Jeg har nok at se til, men computeren er den største tidssluger.

Alt sammen meget mere herom, håber jeg da. Det er jo helt nyt for mig at være her igen, men jeg kender dog nogle af jer, så helt skræmmende er det ikke.

Hyggehejsa fra en tilbagevendende nellemor.