Jo da.

Skal måske lige sige at jeg lige er blevet færdig med at strække ud fra mit første trænings-pas. Hold da op det er hårdt når man har ligget stille længe. Nå men har nu tænkt mig at føre en dagbog omkring mine opture og nedture i alt det her.

Som dem, der har fulgt med i min dagbog ved, så døde min far for snart 2 år siden. Han var en stor mand med hjerteproblemer, så det var desværre ingen stor overraskelse da hans hjerte en dag gav op. Ville dog ønske det ikke gjorde, men that's life. Nå men i min iver efter ikke at blive som ham lovede jeg mig selv at jeg ville løbe et maraton for at bevise for mig selv og alle andre at det bare ikke er mig. At jeg kan komme i form og holde den.

Kæresten og jeg er også gået fra hinanden. Eller det vil sige hun gik fra mig, men never mind, igen that't life. Nu må jeg så ud og finde mrs. right, men inden da er der lige noget andet der skal gøres. Et delmål skal opfyldes. Et væddemål der skal indfris. Nå men det fik mig til at indse at jeg har ikke alverdens tid til at nå det jeg skal nå. Så det er bare med at komme igang.

Jeg hørte at den største motivation kommer af melde sig til et løb, og så træne bevidst efter at nå det. Det er det der er så dumt dumt dumt. Jeg har meldt mig til eventyrløbet i maj på 5 km distancen. Det er så hvad det er. Det er kun en mindre milepæl i den her trænings runde. Nej. Jeg har også meldt mig til Powerade Copenhagen halv-maraton i september. Det er altså 21,095 km. Jeg kan knapt nok løbe 3 som det er nu. Nå men jeg har en plan. Efter den skal jeg kunne løbe 8 km i midten af maj, hvor eventyrløbet er og 15 km i slutningen af juli, starten af august og så begynder intensiv træningen mod selve løbet 12 september.

Nå men som sagt vil jeg prøve at føre en blog af en slags over opturene og nedturene, lige så meget for mig selv, som dem der har lyst til at følge med.