Hverdagen
Hanna Fink (...
5 år siden
Bryllup1 - Og så så man l...
Sylvia Ebbes...
5 år siden
Det fandme typisk, med de...
Racuelle Hei...
4 år siden
10.09.2016
Marianne Mar...
2 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
4 år siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
2 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
5 år siden
Ny Picanto
Peter
5 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
2 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
6 år siden
Tag et lyn.
Regitze Møbi...
4 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
2 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
6 år siden
sov lidt længe
Kenny Raun (...
3 år siden
Hun fik Cohen forærende
Olivia Birch...
2 år siden
Så er jeg i gang med en h...
Carsten Cede...
4 år siden
den første dag år 2013
bondeven
6 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
5 år siden
Denne tekst vil blive redigeret og tekst vil blive føjet til efter behov indtil det er i morgen, dvs. 19.03.14.

18. marts. 70 år og to dage, det er ikke til at begribe. 70 år to dage, nytteløs overflødig og ubrugelig. Erkendelse og indsigt er noget lort. Ingen har brug for mig jeg kan falde død om og ingen vil savne mig før om en uge, jeg vil højst sandsynlig ligge død to - tre uger før nogen henter mig jeg bor sådan til, langt ude på Jens Tyndskid's Overdrev. Hvis jeg går en tur langs fjorden og falder død om der, vil en anden turgåer finde mit halvopspiste lig efter mange dage. jeg er overflødig og usavnet når jeg er borte.
I 20 år har jeg levet af det offentlige, førtids-og folkepension, i 20år har jeg ikke modtaget et eneste tilbud om relevant arbejde i 20år har jeg været ubrugelig og unyttig. Jeg har ikke været særlig aktiv selv, jeg har ikke vidst hvordan jeg kunne komme videre - jeg har ikke modtaget hjælp, kun penge. Jeg har haft gode dage, og mange af dem men jeg har levet alene 38år, alene og ensom i 60år og nu begynder ensomheden at plage mig den er en tung bør at bære på.

Ja - jeg har ondt af mig selv, ingen andre har det. Jeg bor i Norge, lige ved Oslo, men hvis jeg ikke havde holdt kontakt med min familie i Danmark ville vi kun have set hinanden to-tre gang de sidste 10 år. Ingen opsøger mig, ingen ringer og siger de kommer på besøg, jeg må spørge om nogen vil, og de vil gerne - siger de, men kommer aldrig.

Min familie er dysfunktionel, ikke i stand til at snakke sammen men gode til at lade som om vi gør det;
det er årsagen til at der aldrig bliver snakket om alvorlige og store sager - det er såååå farligt og ubehageligt - det kan ramme ømme punkter og det skal vi ikke ha' noget af, så hellere lade som om alt er i orden. MEN det er det ikke - livet er lort.

Og sekunderne fortsætter med at sive.
Jeg fik aldrig lov at leve, blev sat på plads da livet skulle starte- Du skal ikke tro du er noget - det nytter ikke - det er for vanskeligt og så videre i den dur, og til sidst troede jeg at jeg ikke var noget og livet har vist det kan leve uden mig, og vil fortsætte at leve når jeg er borte, så hvad var meningen med det hele?

Tilværelsens praktiske problemer og opgaver er ved at vokse mig over hovedet, intet er blevet lettere i denne ny tid, IT-universet har ikke gjort livet lettere for os der husker "Morten Korchs - Danmark" Alt var ikke perfekt dengang, men der er fandengale mig ikke meget der er blevet bedre. De sidste tyve år er samfundet sikkert og med bitte små skridt gået baglæns mod middelalderlig tilstande, men man skal have levet en tid for at kunne se og forstå det og for at kunne sammenligne. Jeg er ved at skide i bukserne af frygt for at "falde i klørene" på det offentlige.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 70 år + 2 dage er publiceret 18/03-2014 21:01 af Peter Munk (MOMSSM).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.