Kære dagbog!!

nogen gange går livet ikke helt som man ønsker det..

jeg var startet med at nye mit liv sammen med Jan, men hele tiden bliver jeg mindet om at jeg såre andre mennesker fordi jeg valgte som jeg gjorde, jeg siger selvfølgelig ikke at det går dårligt mellem Jan og jeg, nej det er bare mine følelser der er ved at koge over, alle de ting som bare farre rundt inden i mig..

Ikke nok med at jeg bliver mindet om at jeg såre andre, ja så kom Philip jo lige pludselig ind i mit liv igen, og det har ikke lige været det bedste er er sket.. Jeg havde sagt til min søster at hvis han kontakede hende igen så kunne hun bare give ham mit nummer.. Var det nu også klogt???

I lørdags ringer jeg tilfældigt til min søster, hun fortæller mig så at Philip havde haft ringet igen og hun havde givet ham nummeret..

Jeg fandt min mobil frem, ja og der lå der både en besked på min tlf svare og 2 smsére, der gik et sug igennem mig og jeg anede ikke rigtig hvordan jeg skulle forholde mig, skulle jeg græde eller skulle jeg bare lade om igenting.. Jeg svarede på hans sms, så ringede han og vi snakkede sammen i noget tid, ja i nok omkring 40 min, han fortalte mig, at han var flyttet til Thisted.. Ikke langt fra mig. Jeg kunne mærke på mig selv at mine tårer var tæt på at komme, men jeg måtte holde dem tilbage da jeg ikke ville vise Jan at jeg stadig var såret over den måde Philip havde behandlet mig på. Om aftenen sent, skrev han til mig og spurgte mig om jeg sov, det gjorde jeg netop ikke.. jeg skrev til ham at det gjorde jeg ikke, jeg lå og tænkte på ham og på hvor meget han sårede mig den sidste gang vi talte sammen.. Aldrig før i mit liv har jeg fortalt Philip tingene på den måde.. Han skrev tilbage at han havde tænkt meget på mig og savnede mig, og var utrolig ked af det der var sket dengang. Jeg gispede da jeg læste at han savnede mig, HVORFOR skal han nu komme her og hælde kærlige ord ned over mig igen??? Jeg elsker Jan utrolig højt.. Men hvorfor er der så noget i mig som hunger efter Philip?? jeg vil ikke have den her skide følelse igen, hvorfor kan det ikke bare forsvinde..

Søndag skrev han en besked til mig, ja og den har jeg stadigvæk ikke svaret på, jeg prøver at holde det på det absolute minimum, jeg er så enormt bange for at blive såret, han ved godt jeg er sammen med Jan, men hvornår er det blevet en hindring for en mand.???

Lige nu mangler jeg seriøst et godt råd, jeg aner seriøst ikke hvad jeg skal gøre!!!!

Knuz

P.S Hvis der findes en gud, håber jeg at han vil hjælpe mig...