12 år siden

Nu som mild...næsten en hel dag

Gensynsglædens pris - 08....
Anna Gammelg...
1 år, 7 måneder siden
Tankemylder og dagene der...
David Hansen...
1 måned, 11 dage siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
11 år siden
Sø med ?
Mikala Rosen...
11 år siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
7 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
6 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
12 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
7 år siden
skulderklap
Jette Peters...
8 år siden
Påske
Hanna Fink (...
8 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
3 år siden
Op på den hest!
Bastian
11 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
11 år siden
Min første Fantasy novell...
JesperSB
3 år siden
Dagen jeg gav op
ToreB
6 år siden
Lad Mig Lige Stikke Hoved...
Kianna Kitte...
2 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
11 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
11 år siden
Stemme
Halina Abram...
6 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
9 år siden
Tiden er går
Halina Abram...
6 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
7 år siden
Hyggedag
Josephine Lø...
9 år siden
Undervisning
Hanna Fink (...
11 år siden
Det dér med dyr...
Michala Esch...
9 år siden
Tag et lyn.
Regitze Møbi...
9 år siden
Brunkager
Hanna Fink (...
9 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
10 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
savføre
Peter
10 år siden
Bornholm, Bornholm, Bornh...
Michala Esch...
15 år siden
Højskoleophold.
Hanna Fink (...
8 år siden
Endnu en - Kasper Lund
Kasper Lund ...
7 år siden
Det var sådan en fin morgen.

Der lå en nærmest twilight-agtig tåge over skoven.

Alle grene var dækket af de fineste iskrystaller.

Mindstemandens lillebitte snemand stod stadig på gårdspladsen og så sølle ud (og den var ikke engang tøet lidt...sådan har den faktisk set ud hele tiden) gulerodsnæsen hang nedad og nytårshatten sad kækt på skrå.

Alle unger var forholdsvist hurtige og uden skænderier klar.

Mellemmanden blev afleveret uden de store problemer og så kørte jeg ud til min kø på motorvejen.

Nød synet af den smukke den frosne sø (som jeg fik god tid til at nyde, da det tog 10 min. at køre de 50 meter) skruede op for Tina Dickows bløde stemme (og den overdøvede den irriterende og tiltagende lyd fra gearkassen) og sad der og var nærmest mild - ja mild af sind hvilket jeg aldrig ville have troet at jeg kunne blive. Har vel nærmest været i ondt lune og haft den største lyst til at råbe og skrige de sidste par dage.

Men ikke idag....ikke engang da morgenens første kop kaffe ikke engang var 2 dråber. Undrede mig over at en sød kollega ikke havde sat en ny kande over, men så gjorde jeg det da bare selv...
Ikke engang da jeg en time senere væltede en kop kaffe ud over tastaturet...stadig mild..

Tvær og tarvelig mail fra boss.....nix...smilede stadig mildt.

Måske en anelse mere anstrengt. Men jo stadig mildt.

Svarede pænt den søde dame fra kommunen, som jeg talte med i telefonen - og hun er ellers vant til at tale med en hidsig og insisterende mor, som er SÅ træt af de evige kampe. Moren var idag stadig insisterende, men nu mild.

Blev slet ikke irriteret på A da han for 14. gang ringede for at rykke mig for at skrive en "dosmer-seddel" (ja sgu! Dét kalder han det! Plejer at irriterer mig temmelig meget! Lidt ligesom når han skal have en "iskage") Jeg mindede ham blot om at det jo kun var 3 ting han skulle købe. Mælk, juice og æbler. Foreslog ham igen at han liige skrev det ned nu! NU!

Blev ikke irriteret da teenageren sms'ede mig om at nu var han faldet i skolegården, og havde slået præcis den samme hånd, som han slog igår og den nu var sært hævet.
Skrev at han skulle holde den i ro, men at han ikke måtte gå hjem (heller ikke selvom han skrev 5 sms'er med samme spørgsmål!)

Gav endelig efter kl. 12 (efter at have mærket kollegas undrende blik, som alt for tydeligt sagde:" EJ du må da hente ham! Hvad er du for en mor!?").

Hentede nu tvær teenager (som trods alt sms'ede derud af på mobilen med netop den hævede hånd)

Smilede ikke længere da bilen pludselig gik i stå midt i parkering på fyldt parkeringsplads, 3 taxaer dyttede som sindssyge og baksensoren gik amok i en vanvittig hyletone, da jeg endelig fik startet den igen og kørte fremad?

Sad 2 timer på skadestuen. Fik en snert af dårlig samvittighed over at han fluks blev sendt til røntgen, og sygeplejersken undrede sig over at der var gået timer siden han var faldet og vi først var kommet nu!

Smilede overhovedet ikke det mindste da han fik lagt hånden i gips.

Var alt andet end mild, da jeg kom hjem og fandt ud af at mindstemanden havde hevet flere kammerater med hjem til stakkels mormor, havde kælket i sne og mudder og det første der mødte mig da jeg åbnede hoveddøren var en gennemblødt mudret måtte...ildelugtende våde skibukser, vanter og huer i en stor Krumme-bunke og skoletasker og støvler i en bunke ved siden af.

Var nærmest rødglødende igen da jeg på netbank fik chok over det minimale beløb som skal række til de sidste 2 uger af februar.

A kom hjem. Smilende og så hemmelighedsfuld ud! Shit! Det er Valentines dag! Hmm...vi har jo aldrig...men måske han netop idag ....det ville bare være så ..fint..også selvom han aldrig plejer.
Jeg valgte at fortrænge at han er den romantiske person som tidligere har givet mig en kaktus og også en dag kom hjem med en skøn pink gulvmoppe! (?)

Han smed Netto-pose op på bordet (med mælk, juice og æbler!! WOW) og havde en hånd på ryggen...

"Jeg har købt noget ...en overraskelse! Ikke noget Valentines noget, for det gør vi jo ikke"

"Nej nej...det gør vi jo ikke!!" Fnis og rødmen...

Nåååårh......han er sgu da dejlig!

Han hev en Shake-a-cake Amo chokolade-kage-pakke frem!

"Jeg tænkte at du skulle bage en kage til mig og bassemand, når nu der er Champions League i aften!"

...................................

M - nu igen alt andet end mild!

Ville nok gerne have haft blomster, men en god portion overskud ville have været helt fantastisk!! Men bagte dem en chokoladekage alligevel..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nu som mild...næsten en hel dag er publiceret 14/02-2012 21:38 af mubsi.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.