8 år siden

Hverdagens små overraskelser - no. 1

Lidt af hvert
Hanna Fink (...
10 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
15 år siden
Længe oppe.. :-)
RachelBlack
10 år siden
Hvorfor er jeg så vred?
Neola
3 år siden
Poetry slam
Martin Micha...
5 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
9 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Så her er jeg.......
Anonymusmama
6 år siden
En træls fredag
David Hansen...
1 måned, 29 dage siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
11 år siden
Tilstand - stilstand
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Drømmwn
Martin Micha...
5 år siden
Tirsdag morgen, herre tidligt, jeg sidder i bussen fra Albertslund station til Ballerup. Jeg er slap/træt - måske har jeg sovet for lidt eller drukket for meget aftenen i forvejen. Bussen er tom, det er den altid om morgenen - der er mig og et par trætte udslidte personer, OG den sædvanlige tosse (det er ikke ment nedværdigende) der er i praktik i skovområdet i Ballerup...han er højlydt, men en sød fyr.
Bussen bumler imod Ballerup, de første fem-seks stop sker der ikke rigtigt noget. Jeg holder meget af køreturen, som fører os over motorvejen og igennem et naturskønt område.
Bussen bliver efterhånden fyldt, mest med teenagere. Det er dejligt at sidde med hovedet imod den kolde rude...jeg halvsover lidt.
Jeg bliver vækket ved at en pige dumper ned på sædet ved siden af mig, så jeg indskrænker mig og sørger for at hun har sit eget område at sidde på. Bussen er propfuld nu, der er snak og grin, og lyset begynder at afsløre omgivelserne - det bliver en smuk dag.
Så mærker jeg et ben der skubber til mit, jeg tænker at det er bussens bevægelser. Det forsætter og bliver lidt mere...jeg står ud af min zombie tilværelse, og ser på pigen ved siden af mig. Hun er meget køn, meget ung - og meget fraværende, hun sidder og ser væk.
Jeg skubber tilbage med mit ben, og hun presser sit ben imod mig. Så går der en djævel i mig, og jeg likker min hånd på hendes lår, hun reagerer stadig ikke. Jeg bevæger hånden, klemmer lidt - gør opmærksom på at det ikke er tilfældigt - hun reagerer stadig ikke. Så lader jeg min hånd glide ned til hendes inderlår og derefter langsomt op til hendes skridt, hun sidder helt stille, ser væk, men hendes åndedræt er blevet tungt og stakkato agtigt. Jeg kæler for hendes skridt, de tre stoppesteder der er inden hun skal af.
Hun rejser sig og står af - hun ser aldrig på mig - og jeg sidder i bussen, et stoppested mere, og undrer mig...hvad fanden skete der her ?

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hverdagens små overraskelser - no. 1 er publiceret 03/07-2015 11:18 af Kubeba G Lui.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.