Jeg kom til fyldepennen med en tåget drøm om at skrive ... noget ... rigtigt ... for alvor ... seriøst, men selv om jeg af og til, har stukket en tøvende tå i en pyt eller to (usikker skriveøvelse hist, famlende digt her), er dagbogen det, jeg har holdt (mest) fast i.
Min først dagbog var en tankeprut, et tidsfordriv, i hvert fald ikke meningen, at det skulle blive en 'ting'. Og så alligevel ... måske havde jeg allerede fra 'the get go' en uartikuleret fornemmelse af, at dagbogen k u n n e blive den snørklede vej hen til det rigtige, alvorlige, seriøse.
Jeg ved det ikke.
Måske har dagbogen i virkeligheden stået i vejen.
Måske havde jeg jeg været dybt nede i min første roman, hvis ikke jeg havde suttet helt så intenst på det her sørgelige surrogat...
Næ..., vel?
For det første er det nok på sin plads med et realitetstjek ... min ambition overstiger så eklatant mit talent, at det er fuldstændig fjollet at tale om, at de få timer, jeg har brugt på at hakke mig gennem et halvt hundrede dagbøger, eller hvor mange det nu er, har berøvet verden for så meget som en eneste side læseværdig litteratur.
For det andet er min dagbog blevet en katalysator for eftertanke, et forum for modspil og inspiration fra jer som gennem tiden har læst med og delt ud af jeres egne liv og erfaringer.
I dag har jeg læst, alle de beskeder, jeg gennem tiden har modtaget og sendt som reaktion på dagbøger ... det har sgu været dejligt!!
Fuck der er nogle varme, intelligent og generøse mennesker 'derude' ... ja, det er jer, jeg taler om ... I er sgu fantastiske!!
De af jer, der har fulgt med længe og som 'kender' M, ved, at hun baskede benene væk under mig på et sekund, scorede mig så eftertryggeligt, at intet i mit liv siden har været det samme. Og på en måde tror jeg, at hun, min langrendsløbende latina-svenske muse, er den væsentligste grund til, at jeg har skrevet dagbog så (relativt) længe.
Derfor er det måske også passende, at hun er grunden til, at jeg nu sætter et punktum for min dagbog ... om få dage rejser jeg over til hende i New York med vores forhold, et nogenlunde skarpt hoved og en (til det naive grænsende) tro på, at det nok skal gå alt sammen som eneste sikkerhedsnet.
Indtil nytår skal jeg være 'hausfrau', løbetræne, læse kriminalromaner og kysse med M ... mest af alt skal jeg kysse med M! På daglig basis folkens!!! Og i begyndelsen af det nye år begynder jeg på en BA i ernæringsvidenskab - glæder mig som en vanvittig!!
Har også gang i en række andre projekter med relation til træning og løb, som jeg glæder mig til at udvikle.
Beslutningen om at droppe en ellers ret sikker karriere og begynde forfra har ikke været triviel, men nu hvor den er taget, føres det bare så rigtigt - jeg fortryder ikke mine år på CBS ... men min nye vej åbner mulighed for at skaben en karriere med udgangspunkt i mine interesser for træning og løb, hvilket nærmest 1:1 svarer til, hvad min far har gjort; det der med æbler og stammer...
Nå..., men det er vel egentlig det for denne gang; jeg takker af og stikker af sted.
Til vi 'ses' igen: ha' det skønt!!!