jeg skylder 150.000kr i banken, og jeg bruger samtlige af mine kroner og øre, på at ryge mig langt væk fra virkelighedens barske realiteter. det er et flugtforsøg uden lige, og jeg er udmærket godt klar over det. i 3.5 år har jeg haft prøvet at stoppe med at ryge Hash, det har ikke været lykkedes mig end til videre, og jeg begynder så småt at miste troen på et liv uden tobak og papir.

Men jeg er en kriger af guds nåde, så jeg giver ikke bare lige sådan og jeg har i forbindelse med min søgning efter viden i mig selv, og hvad det er der sker inden i mig, fået ordineret nogle beroligende piller, som der sparker hårdere end en hest på steroider.

Det skulle ud meldbart kunne klare de værste abstinenser,
og det klare de så fint, så fint, problemet er bare, at nu er jeg blevet til en stoned dead zombie, uden nogle fremtidsperspektiver, og uden nogle livsglæde ved at leve og eksistere hver eneste dag.

Pillerne var ikke gode for mig, og jeg valgte ret hurtigt at stoppe med dem igen. for jeg vil ikke gå på kompromis med livsglæde og kvalitetstid sammen med dem jeg elsker og holder af, og jeg vil gerne finde tilbage til mig selv igen, uden nogle sløvende effekter eller andre psykofarmaka præparater.

min selvtillid, har lidt et knæk, på de godt og vel 3.5 år jeg har haft røget hash, og min økonomi ligger i ruiner godt gemt et sted, i blandt overtræk, og et massivt overforbrug. jeg har en relativt høj indkomst, og det var også derfor jeg kunne få lov til at låne 150.000kr af en privat ejet bank, med en rente der griner hele vejen ned til, Du ved.

Jeg har ikke haft snakket med min Far i det nye år, han ringede 2 juledag, 2 gange, men jeg tog den ikke, fordi jeg skylder også ham penge, og jeg skammer mig stadigvæk over, ikke at kunne forklare ham helt oprigtigt hvad det er at jeg bruger alle mine penge på. det mest paradoksale ved det hele er, at min far er min chef, og vi arbejder sammen til hverdag, så det er ham der laver min løn, det gør så at han ved lige nøjagtigt hvor meget jeg har udbetalt hver måned, ikke at det gør situationen just bedre.

Det betyder jo så blandt andet også, at jeg ikke har haft været på arbejde over en måned nu, fordi jeg ikke har haft kontakt til min far. den eneste indkomst jeg har haft, har været sygedagpenge, som kun lige kan række til at dække halvdelen af mine udgifter, nu hvor banklånet er røget oven i hatten, på de lige godt 3000kr om måneden de næste 7 år.

Jeg er stadigvæk sur og vred på mig selv over at jeg har haft været så langt ude, og så langt væk fra virkeligheden, at jeg ikke har haft været i stand til at kunne stoppe mig selv, når jeg skulle gøre det. men det var god hash, er du så færdig! det var en af de Go'e Grønne Plader.

Jeg mærker et afsavn, til hashen nu hvor jeg er stoppet definitivt. jeg føler et savn til det som det gjorde ved mig, og fik mig til at føle. og det kan godt pisse mig af, at vi lever i et land, hvor fri hash, endnu ikke er kommet på tale. det ville gøre tingene meget nemmere for sådan en som mig, der har hang til at slappe af fra barndommens traumatiske opvækst.
oven i hatten har jeg også buldrende ADHD, som gør det udfordrende for mig at få en hverdag til at fungere på niveau, så jeg tager medicin hver eneste dag for at få et liv til at fungere.

Medicinen er på niveau med Hashen, og jeg glæder mig hver eneste morgen til at stå op og tage min medicin sådan så jeg kan fungere ordentligt, ligesådan som jeg selv ønsker at fungere. men medicinen gør det ikke hele alene, for det er noget af det reneste Speed/amfetamin du kan købe for penge her hjemme, og det virker så du flyver siger jeg dig bare, så derfor var hashen et rigtig godt redskab til at få mig ned på jorden igen,

nu er alternativet en fucking hård løbetur på 6.5 kilometer i bjergede terræn,

Fy for satan siger jeg bare!
og,
om jeg glæder mig?

På den ene side ja,
og på den anden side nej,
for,
jeg ved hvor hårdt det er at skulle til at starte op med at løbe igen, efter 3.5 år uden så meget som en kilometer i benene, og jeg ved hvor mange kræfter, tid og energi jeg brugte på at komme i form igen den sommer tilbage til 2021. men det er der hvor jeg søger at lande en destination, og der er der jeg vil genopfinde mig selv,

I bjergene, med mit åndedræt, min sky høje puls, og sveden løbende ned af min fugtige krop.

Slut.