Hey dagbog, damn jeg er træt..jeg burde vel være glad hvis jeg var en af de der folk, der så på de små detaljer i livet, og vægtede dem som noget særligt. Ja måske er jeg utaknemmelig, men de så gode ting, gør mig ikke glad.

Jeg er fantastisk god til enemy territory..jeg skyder folk, og de lider nederlag imod mig..jeg burde være glad.

Jeg fik et brev inden en manager fodbold kamp på nettet, om at min hold ville tabe stort...han ligger på 1.pladsen jeg på 3ede..hans hold er stærk, og tabe havde han ikke prøvet endnu...ikke før i søndags...hvor jeg fik en 1-0 sejr over ham på hjemmebane..jeg skrev tilbage til ham efter kampen...bad ham pudse sin crystal kugle..og sagde at det er godt at have selvtilliden i orden, men at overmod straffes..med et ps, at man jo lære noget hver dag ;)

Et andet sted er der et par stykker der har kunnet lide nogle af mine ny-redigerede digte,..nogle af mine gamle jeg har pudset lidt op/redigeret, givet dem et extra vers osv..og en bedre slutning.

Men hvad betyder det hele, det er blot dråber i et tomt basin. Jeg kan ikke svømme i et basin hvor jeg får et par tilfældige dråber hist og her..jeg har brug for kærligheden fra en andens øjne til at fylde mit liv op med mening...Held i spil, uheld i kærlighed..det mærkes som en forbandelse...så mange har elsket mine ord, så få har elsket mig.

Kunne jeg få et ønske ud over at finde kærligheden, ville jeg vælge aldrig at ha nogen følelser overhovedet. Få mig en af de her hjerter af sten, et af de ægte,..ikke bare en af dem der indvendige alligevel er bløde.