Skulle i biffen med Mikkel om aftenen og se The Village.
Han hentede mig på arbejdet.
Vi satte os op på puppen, og drak en enkelt. Snakken gik SÅ godt…Han er virkelig skøn(!)
Filmen var vold dårlig - jeg var SÅ skuffet.
Bagefter tog vi op på puppen igen, hvor vi skulle mødes med Tommy og Benjamin. Der var en ret underlig stemning…
Mikkels telefon blev ved med at ringe, men han tog den ikke. Blev ved med at afvise. Det var selvfølgelig Mie.. Til sidst skrev hun; Hvis du ikke tager telefonen næste gang jeg ringer, slår jeg mig selv i hjel!”
Så tog han den…..Og snakkede i 3 kvarter….
Jeg kunne slet ikke have det. Kunne ikke skjule hvor ked af det jeg var. Tommy og Benjamin blev ved med at prøve at få mig i godt humør – men jeg kunne bare mærke hvor såret jeg var inden i. Gik ud på toilettet og tuede. Var sur på mig selv, over jeg havde tilladt mig at falde for ham. Jeg havde jo lige fra starten vidst at det var en del problemer ved det. Man skal aldrig involdvere sig følelsesmæssigt med en der ikke er kommet helt af med exén….Aldrig. Den regl havde jeg for længst brudt, og jeg hadede mig selv for det.
Da mit tudefjæs ikke længere var synligt, gik jeg ud igen. Mikkel stod stadig i den anden ende og snakkede.
Jeg kunne ik finde ud af hvad jeg skulle gøre? Blive siddene? Og hvad så når Mikkel kom tilbage? Han ville kunne se at jeg var trist, og stemningen ville være uudholdelig. Gå? Og hvad ville der så ske?
Der puppens anlæg bragede ud med en eller anden kærlighedssang (Hvor er det TYPISK), kunne jeg mærke at jeg var nødt til at gå.
Så jeg tog mine ting, sagde farvel til Tommy og Benjamin, og strøg forbi Mikkel uden at værdige ham et blik.
Så begyndte jeg at tude…
2 sekunder efter kom Benjamin rendende efter mig. Ville trøste osv, men jeg kunne bare ikke bruge ham til det. Man kan sgu da ikke stå og blive trøsten af en fyr der er forelsket i en´- når man selv tuder over en fyr man er forelsket i. Det var bare for mærkeligt (!!)
Han blev rigtig sur over jeg ikke ville lade ham trøste, og vi blev uvenner over det. Jeg måtte bare væk – og valgte bare at gå lige ud. DUMT valg.. For lige ud var: skeldbæk gade…….! Kl lort om natten, alene pige. Gæt selv hvad de troede jeg var, fordi jeg vileløst strejfede rundt….
Fandt ud af at jeg ville være en eftertrægtet luder (hvis man da kan være det?), hvis det lige som var i DEN retning jeg var gået…. Biler stoppede konstant, og det var så klamt…
Erko, jeg blev nødt til at gå tilbage…. Og der stod Benjamin. Jeg kunne simpelthen ikke klare mere, og jeg brød hulkende sammen i hans favn…
Ville bare HJEM nu, og vi fandt en taxa. var hjemme kl 4, og skulle op på arb kl 6!
Skyndte mig i seng, men vågnede da der kom en sms..fra Mikkel!: ”Hej Smukke. Jeg er ked af det. Hun ødeligger mig fuldstændig. Jeg ved ik hvad jeg skal gøre. Undskyld undskyld…Det er ikke min mening at gøre dig ked af det, og jeg hader mig selv for at gøre det. Jeg glæder mig til at se dig i morgen….Undskyld”
Jeg havde ikke regnet med han skrev…
Er bare glad for jeg ikke skrev til ham først..eller sendte den besked jeg havde skrevet, men som min stolthed (heldigvis) forbød mig at sende.

- A