19 år siden

En fremmedes smerte

Det fandme typisk, med de...
Racuelle Hei...
9 år siden
Nørrebroske minder.
Rudi Kouring...
8 år siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
12 år siden
uden søvn
Kenny Raun (...
9 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
11 år siden
Forsvundet novelle! Hvad ...
Bella Donals...
8 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
14 år siden
Skavanker
David Hansen...
2 måneder, 1 dag siden
And they say, the worst ...
Julie Vester...
10 år siden
køb Bananer
Ruth Christe...
7 år siden
Det er ikke let
Baru
1 år, 9 måneder siden
Jeg håber din kynisme gør...
Ansu Orheim ...
2 dage, 4 timer siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
10 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
11 år siden
Lokumsdyret
Regitze Møbi...
9 år siden
Havde jeg vidst ! At jeg skulle hente øl, havde jeg nok nægtet at køre turen. Men i dag tror jeg endda, at jeg ville have tømt en hel spritlager for kundens skyld.

Jeg var blevet bedt om at komme ind på adr. men det kunne ligeså vel være en dårlig gående, eller en med meget bagage.

Det første syn der mødte mig, var en lille kraftig mand som sad sammensunken i en lænestol. Foran sig havde han et bord som var fyldt med tomme øl flasker og overfyldte askebægre. Jeg tænkte bare – åh nej ikke en - Chauffør hent lige nogle øl tur…..

Manden undskyldte og sagde – jeg drikker normalt ikke øl, men jeg har lige mistet mine 3 børn. Han pegede på et billede, og jeg kunne se at det var et bryllupsfoto af ham og en thailandsk kvinde. Min kone overlevede men mine børn er væk sagde han med tårer i øjnene. Hans pung lå på bordet, og han bad mig om selv at tage de penge som det måtte koste. Jeg tog 200.- og kørte derfra med en klump i halsen.

Jeg købte 10 øl på den nærmeste tankstation og kørte jeg tilbage. Da jeg afleverede øl og byttepenge, spurgte jeg manden om de havde fundet børnene, men det havde de ikke. Den bungalow som familien havde boet i lå ned til vandet, og var nu fuldstændig væk.

Han så på mig og sagde – der er ingen der kan forstå hvordan jeg har det. Jeg svarede – jo jeg kan godt forstå at det må være svært, hvortil han hovedrystende sagde – nej det kan du ikke. Jeg måtte nok give ham ret, men sagde så, at jeg kunne se og forstå smerten i hans øjne. Et øjeblik klarede ham op. Han tog min hånd og så taknemlig på mig, samtidig med at han sagde tak.

Puha den oplevelse har siddet i mig hele dagen, og jeg ved at manden vil tone frem på nærhinden næste gang jeg ser nyheder, og de sender noget fra Asien. Jeg fik så vanvittig ond af ham.

Næste gang at jeg synes, at Michelle er en lalle røv , André er er doven hund, og drengene er komplet umulige, så vil jeg sende den fremmede mand en tanke, og være taknemlig for at jeg har dem.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget En fremmedes smerte er publiceret 04/01-2005 16:33 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.