Nu har jeg vel sovet lidt på det hele.
Mit indre var en anelse mindre forvredet da jeg vågnede. Accepten vil uden tvivl komme til mig hvis jeg bare lader dagene gå lidt endnu.

Man er vel (stadig) kun et menneske.

Som noget nyt, tænker jeg alvorligt over at det er på tide jeg begynder at passe på mig selv. Beskytte mig selv…bare en lille smule.
Derfor står det mig klart hvad jeg skal gøre. Om ikke andet hvor jeg kan tage fat.

Så jeg vil tale frit og ærligt til M. Fortælle ham hvor meget det egentlig sårer mig når han fortæller mig om P’s forelskelse.
Jo man burde sgu mene, at dette er en kendsgerning som han selv burde kunne regne sig frem til. Han burde vide at jeg på nuværende tidspunkt, er alt for sårbar til at glæde mig over at P rykker videre og forelsker sig. Han burde som min ven hjælpe mig bare en lille smule.

Ofte har det undret mig, at manden ikke selv kan tænke så langt. Ofte har tanken strejfet mig, at han måske har en ”egeninteresse” i at P og jeg ikke har den kontakt som vi har.

Måske tænker han bare ikke så langt?
Men jeg tror der ligger noget under. Det får mig altid til at tvivle på vores venskab.

Men vi skal ses i dag. Af en årsag aftalte jeg et møde ude i byen. Jeg ønsker ikke han skal være herhjemme.

Det er på tide jeg får sagt farvel, lukker det kapitel af mit liv og satser alle kræfter på, at få lukket op for et nyt.
Jeg hverken ønsker eller har plads til romancefølelser. Det har gjort ondt i for mange år til at jeg vil knokle videre på det plan. Det bliver nødt til at føles godt. Jeg har betalt nok til hjerteknuser-kassen!

Nu er det så meget andet der gælder.
Jeg skal sige farvel til min mor, klippe en navlestreng og undvære en støtte som jeg lige nu ikke helt ved hvordan jeg skal klare mig uden. Hun vil være min mor – selvfølgelig – bare en mor som er tusind af sømil væk.
At regenerere mit liv…er vel også en af tingene der står højest på dosmer-sedlen. ”Køb mælk, pulver kaffe, batterier, drikke mere vand, ikke gå på kompromis med mig selv...også lige at få gang i mit liv”!

Det minder mig om, at jeg måske lige skulle slå på tråden til frøken sagsbehandler og høre om ankesagen er blevet brugt som wc-papir eller om der er en afgørelse i sigte.