19 år siden

Dobbelt op

Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
Kaos, vrede og kærlighed
Line Ley Jen...
4 år siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
6 år siden
No, i will not keep calm....
Julie Vester...
10 år siden
Tiden er går
Halina Abram...
6 år siden
Gud taler til alle
Salomon
9 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
7 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
11 år siden
Udgivelse - proces og drø...
Ansu Orheim ...
1 måned, 25 dage siden
4 år føles som i går.
Jønsse
7 år siden
SFI...Det Nationale Forsk...
Camilla Rasm...
10 år siden
På vej mod overfladen
Thor Rosenbl...
3 år siden
Anden bog started
JesperSB
3 år siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
7 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
6 år siden
Forsømt
Tine Sønder ...
11 år siden
Gode karakterer og en for...
Camilla Ahle...
5 år siden
Hurry up!
Julie Vester...
10 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
11 år siden
Min læge har sat mig på dobbelt dosis, og håber at se mig med et smil om læben om 14 dage. Hmm da jeg spurte ham om hvor lang tid han regnede med at jeg skulle tage dem, svarede han – du skal nok regne med imellem et halv og helt år !
Det er en fordel at hvis jeg ikke har ligevægt andre steder, så har jeg det i min bagdel, for ellers var jeg nok faldet ned af stolen…. Et halv til et helt år!!

Jeg kender vigtigheden i at tage medicinen fra min far og hans sygdom, og ved fra professionelle kilder at hans slaviske indtagelse af hans medicin har været medvirkende til, at han ikke har været indlagt siden engang først i firserne. Og at han har kunne føre et alm. Liv !

Min far har ” arvet ” hans sygdom fra hans mor, og lægen vil ikke udelukke at jeg muligvis også har arvet nogle psykiske tendenser.
Jeg kan huske at benene blev slået væk under min far da min mor ville skilles, og han gik helt ned psykisk hvor han også var indlagt af flere omgange.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på div. problemstillinger jeg har haft de senere år, har været medvirkende til hvordan jeg har det nu. Det var først efter at Michelles retssag var overstået, at jeg mistede pusten fuldstændig, og faldt sammen.

Jeg har ikke sovet ret godt i nat, og været oppe mange gange. Jeg ringede og sagde til min far, at jeg blev hjemme i dag. Han lød ikke så tilfreds, men det må han om. Lægen havde ellers regnet med at jeg var sygemeldt til at jeg skulle ind til ham i går, men for mig er det vigtig at bibeholde det som giver mig livskvalitet, og det er mit arbejde i den omfang jeg kan klare det.

Michelle var en smut her hjemme i går, og jeg fortalte hende om sygdommen. Hun blev ked af det og bekymret på mine vegne, men vi fik en god snak og jeg viste hende en pjece som jeg havde fået af lægen.

Jeg holdt for resten masken i søndags, men følte ikke at jeg var særlig overbevisende. Jeg gav hånd og prøvede at smile på de rigtige tidspunkter. Men jeg er lidt som en åben bog hvor mit kropssprog fortæller hvordan jeg har det, og så kan indpakningen være nok så pæn !
Jeg har på nuværende tidspunkt ikke overskud eller lyst til, at de skal vide hvordan det står til.

Jeg har tabt 10 kg siden februar, men føler at min krop vejer 30 kg mere. Den er tung og energiforladt. Jeg klare at holde det værste skidt fra døren, men heller ikke mere. Haven er blevet en by i Rusland, og min sædvanlige glæde over fuglens kvidderen og de nyudsprungne træer er på nul punktet.

Jeg tror at jeg vil smutte ind på sofaen sammen med min lille putte hund, som nyder mit selskab når jeg er hjemme.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Dobbelt op er publiceret 03/05-2005 09:50 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.