19 år siden

Han elsker mig (Arhhh)

Forfald
Hanna Fink (...
11 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
6 år siden
Kaos?
Per Z
9 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
11 år siden
Undervisning
Hanna Fink (...
11 år siden
Kvinder eller ocd?
Racuelle Hei...
9 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
3 år siden
i bad med Noa
Peter
8 år siden
Svampe.
Ruth Christe...
7 år siden
Udtrækssofa og ubarberede...
Victoria Wan...
8 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
10 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
15 år siden
Lidt jul og juleferie
Michala Esch...
15 år siden
At træffe en beslutning
Baru
1 år, 9 måneder siden
Glaskuplen
David Hansen...
2 måneder, 21 dage siden
Kursus
Hanna Fink (...
9 år siden
At være noget - at blive ...
Salomon
9 år siden
70 år + 2 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Jeg får altid lidt panik angst når kærester begynder på "jeg-elsker-dig" perioden.

De ord har bare stort betydning for mig, og jeg har aldrig brugt dem uden at mene dem..

Da min kæreste Claus sagde det, sagde jeg altid bare "tak".
For jeg elskede ham ikke. Han må have følt sig så dum, men alligevel sagde han det hele tiden. Og jeg fortsatte bare med at sige "tak".

Per sagde det Nytårsaften sidste år. Vi havde været sammen i en uge!
Jeg blev så gal.
Manden er 31, og alligevel fattede han ikke at man ikke kan elske nogen på så kort tid. Vi havde ikke engang knaldet endnu.
Kan tydeligt huske det. Klokken slog tolv, og vi skulle skåle i champagne.
"Jeg elsker dig" fremstammede idioten - og jeg gloede på ham og sagde surt: "Nej du gør ej!"
Han forsikrede mig om at det gjorde han altså, og jeg sagde at så vidste han ikke hvad ordene betød.
Så blev han mobset...

I Irland er der en regl om at man først siger det til hinanden efter 3 måneder. En måned for "I", en måned for "love" - og en for "you".

I min verden skal man sige det, når man ikke kan lade være. Når ordene presser sig så meget på at de bare spontant ryger ud af ens mund uden man har tænkt over det...

Det prøvede jeg engang i 10 klasse, hvor vi var i Norge. Min veninde Eva sagde nogle guldkorn, og jeg udbrød: "Åhhh, Eva jeg elsker dig fandme!" - og mente det.
Hun så på mig med skræk lysende ud af sig og skreg op:" ADDDDDD, er du lebbe?!?!"
Hele klassen vendte sig måbende mod os - og jeg stod bare der og blev flov...

Og så prøvede jeg det modsatet i onsdags.
Har været på farten hele ugen, og seriøst levet i en taske.
Taget på arbejde, tager ud til veninder, taget hjem til Thomas - og næste dage samme rumle igen. Har ikke haft noget tid til at ordne øjenbryn,negle eller tage sol.

Det stod jeg og ævlede om men jeg kikkede kritisk på mit eget spejlbillede.
"Jeg ligner snart en havnearbejder!"

"Ja", sagde Thomas drilsk - og mit iskolde blik samt det løftede øjenbryn fik han åbenbart til at tro jeg var blevet sur. Spontant kom ordene ud af hans mund: "Nej... Jeg elsker dig!"

Arhhhhhhhhhh.

Jeg frøs fuldstændig og stod bare og gloede. Pinlig tavshed opstod ind til en af os brød den ved at sige noget fuldstændigt lige gyldigt...


Jeg har det mærkeligt med de ord. Nok mest fordi jeg ligger enormt meget i dem...

Og jeg elsker IKKE ham!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Han elsker mig (Arhhh) er publiceret 16/05-2005 14:16 af Anastasia.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.