Bange for mig selv. Bange for Stella Ingenting

Citrontræ
Halina Abram...
6 år siden
Arbejdet kalder - Kasper ...
Kasper Lund ...
8 år siden
Kærlighed til et andet me...
Shawn Cee (J...
8 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
11 år siden
At træffe en beslutning
Baru
1 år, 8 måneder siden
Apatiske gentagelser - Ka...
Kasper Lund ...
9 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
6 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
4 år siden
Kære natbog (XVI) – ingen...
Olivia Birch...
8 år siden
Den skjulte mening.
Liza Abildsk...
9 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
6 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
14 år siden
Messingmænd og mirakelkur...
Marlene Gran...
11 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
8 år siden
Lidt om livet.
Hanna Fink (...
7 år siden
Så mange startsteder...
George Smile...
9 år siden
Endnu en fest.
Endnu en aften hvor jeg har drukket mig fuld.
Jeg er ung, jeg skal nyde mine dage, eller hvad der nu bliver sagt. Men jeg lytter ikke. Lytter aldrig til deres ellers så kloge ord. Deres lort....
Jo klart, jeg elsker at være ung men... Det evige men. Ved ikke hvordan sætningen skal fuldføres...
Jeg er vel bare træt af at jeg altid er så aktiv. Jeg er FOR aktivt efterhånden. Fra 3 eftermiddag til 7 morgen- den ene øl efter den anden ryger ned i mig, mens jeg bare venter på at der dukker noget op. Dukker noget op det fjerne der gør mig glad. Lykkelig glad. Jeg er glad, normal glad, der griner af sjove ting, smiler til fremmede mennesker og hygger mig når jeg er hjemme.
Men i mørket om aftenen, når jeg ligger der helt alene i min seng, uden tv, uden musik, er jeg ikke. Når jeg bare giver mig tid til ingenting, så stikker det i mit hjerte og kribler i min krop, og det gør ondt ad helveds til. Jeg lader mig selv græde, engang i mellem. Når jeg kan få mig selv til at virke så svag. Jeg ved godt at der ikke er nogle der ser det, men det er lige så meget for at bevise overfor mig selv at jeg glad.
For at flytte tankerne.
Jeg er ved at være så aktiv, at jeg skræmmer mig selv. En del faktisk, og når jeg så ligger der alene så....går det vel op for mig at jeg bare er...mig. Ingen gud, ingenting bare: Stella Ingenting.
Og det gør ondt. "Ung og frisk så nyd det," kan ikke for jeg ved, at jeg skal være voksen. Jeg ved at jeg på et tidspunkt skal til at være andet end Stella Ingenting, der bilder sig selv ind at hun, da for fanden, må blive til et eller andet. Stella Noget. Måske, hvis jeg er heldig. Hvis jeg overlever.
I denne her dur, er jeg nogengange bange for at jeg ikke kommer så langt. Når man ikke frygter døden, når man ikke er bange- så går det galt. Gør det ikke? Men jeg er bange. Ikke for at dø- jeg vil gerne dø, engang. Men først vil jeg så meget andet.

Jeg minder om det digt jeg har skrevet: "Blanke øjne"
Minder alt for meget om...om mig selv?

Er jeg den eneste der ligger i mørket, ligger og bliver skræmt over måden jeg er på? Er I...bange for jer selv?
Sig i ikke er, sig i er. Sig...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Bange for mig selv. Bange for Stella Ingenting er publiceret 19/06-2005 13:43 af Stella Hvidemann (Stella).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.