Så meget....? Så lidt.....?

Skavanker
David Hansen...
2 måneder, 1 dag siden
ressourceforløb the end
Martin Micha...
4 år siden
Onsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
7 år siden
En hyggelig dag
Maria Hahn (...
11 år siden
Gymasie-grammatik & hygge...
Ash Renashan...
10 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
8 år siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
6 år siden
En træls fredag
David Hansen...
1 måned, 29 dage siden
At se tilbage
Simone Krist...
9 år siden
Første dag.
Neola
3 år siden
Det dér med dyr...
Michala Esch...
9 år siden
Påske
Hanna Fink (...
10 år siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
9 år siden
Pause
Hanna Fink (...
10 år siden
Det aktive...
Poul Brasch ...
11 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
11 år siden
Det er sjovt
Katrine Søre...
11 år siden
Apatiske gentagelser - Ka...
Kasper Lund ...
9 år siden
Et liv i en retning...
Patrick Bolv...
10 år siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
10 år siden
Brug dit hjerte som telef...
Christalavis...
7 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
3 år siden
Om alt og intet
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
9 år siden
Med hovedet et vist sted
Caby
9 år siden
Jeg fryser i solen. Jeg fryser indenfor. Min mor siger hele tiden til mig "du er sikker på jeg ikke lige skal gå ind og hente en vinterjakke eller noget til dig" og så griner hun. Hende og hendes grin. Hendes ironi...
Jeg kan ikke rigtigt være i mig selv. Her er alt for mange tanker. Alt for meget der gør ondt at tænke.
Det gør ondt at tænke på Dl. Ufatteligt ondt... Jeg prøver at glemme, men så skiver han pludseligt og så... Det gør bare ondt indeni, ikke at ane hvad man skal gøre. Om man skal skrive, eller om man bare stille og roligt skal lade være med at skrive, lade være med at tænke... Prøver at flytte tankerne, mne drømmen er så sød, så svær at slippe. Ved at det aldrig bliver til virkelighed det jeg drømmer om, men jeg kan ikke slippe. Det er svært. Drømmer sjældnerer og sjældnere, men det ligger i mig. Jeg er bevet bedre til at skubbe det fra mig, men ikke god nok.
Aldrig god nok til noget som helst.
Alle de ting jeg vil nå. Der er for mange. Jeg vil dyrke yoga, jeg vil se wimbledon, jeg vil til fester, jeg vil sidde ude i solen, jeg vil se film, jeg vil skrive historier, jeg vil færdiggøre min bog, jeg vil læse den ene bog efter den anden, jeg vil købe nyt tøj, jeg vil arbejde, jeg vil ære at skrive og tale japansk... men hvor meget for jeg gjort? Hvor meget er det efterhånden af det der sker? Ikke ret meget, for jeg er træt. Ufattelig træt. Det kom til mig den anden dag. Jeg blev træt, men kan ikke sove. Før var jeg ikke træt og kunne ikke sove oppe næsten 20timer i døgnet og det gjorde mig ingenting. Nu er jeg oppe...i hvad? 18 stykker tror jeg, så det er da blevet bedre. Men... Det er ikke til at sove. Jeg har ikke sovet 4 timer i træk siden jeg fik ferie... Det føles i hvertfald ikke sådan. Jeg ligger vågen det meste af natten og bare drejer og vender mig. Tænker og skubber tanken ud igen. Igen og igen. Prøver at få alle tankerne til at forsvinde. Men de vil ikke. Jeg stod op kl 5 i morges, og lå vågen i sengen fra klokken halv 5... Jeg bilder mig selv ind at det da må være fordi jeg gik tidligt i seng så... Men så husker jeg hvad jeg så i tvet... Husker hvor sent det blev... tror den var 1-2.... Jeg har lige sovet lidt. Et kvarter eller sådan noget. Pludselig falder jeg i søvn i en stol, på en sofa, på græsset i haven. Kort men jeg sover. Igår under aftensmaden. 5 min bare tror jeg... Mor spurgte om der var noget galt, om jeg var syg siden jeg bare sådan sov...
Nej sagde jeg.. jeg har det fint. Som altid har jeg det fint. Orker ikke at forklare at jeg ligger vågen om natten... Ligger og ikke tør sove... Ikke VIL sove.
Jeg ville ikke skrive dagbog, for at fortælle at jeg ikke sover... Det var noget med en veninde... Er bange for at jeg mister hende. Det kunne ske... Hun er så ked af det, så ligeglad med alting. Men hun vil ikke snakke om det, hun siger at hun ikke kan sætte ord på det. Vil ikke miste hende.. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Har heller ikke lyst til at bruge meget tid sammen med hende når hun er så kedelig... Når hun tager hjem fra fester kl 10-11 stykker og altid bare snakker om at hun er træt, og om hendes arbejde... hun snakker så meget lort og hun gør aldrig noget ved noget. Men jeg er der for hende. Jeg tager om til hende, jeg snakker, jeg lytter men... jeg har ikke rigtigt lyst....
Man bliver ikke glad af at få at vide at ens veninde er ligeglad, er træt, r... Der er bare ikke så meget gang i hende. Hun keder mig. Hendes ord fylder mig med tomhed et eller andet sted. Men... Jeg elsker hende alligevel. Når hun er glad og frisk. Sød go sjov, for det er hun, det var hun... Dengang.-håber det kommer tilbage- Det skal det gøre. Indtil da- må jeg bide i det knapt så søde æble...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Så meget....? Så lidt.....? er publiceret 26/06-2005 16:59 af Stella Hvidemann (Stella).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.