Nåeee Stella hva så blev du fuld i går? ja lidt... Hvad resulterde det i? Ikke en skid... En hyggelig aften... Hvad havde jeg forventet.
1 ting... At dl ville skrive tilbage da jeg skrev til ham... Skrev halv 4... Kunne ikke lade være. Jeg bliver nød til at rette bare lidt op på min fejl. Det kan være han har ombestemt sig. Det kan være at han fandt en smukkere, sødere dejligere tøs end mig, ude på skolen i går... Der var hs-fest. Jeg var der ikke... Ved ikke om han var. Snakkede jo ikke med ham, han skrev jo ikke tilbage. Arh...
Tør ikke tænke på ham og drømme om ham, for måske bliver jeg frygtelig skuffet i nat. Måske.

Har læst nogle mails igennem fra S fra da jeg gik på efterskole. Dahm hvor var jeg en player engang. Hvor er det ærgeligt at jeg ikke har de mails jeg sendte til hende. Man kan nogenlunde tænke sig til hvad jeg har skrevet. Selv den første jeg var sammen med, behandlede jeg ikke som andet end et stykke legetøj.
Var først sammen med en efter jeg begyndte på efterskole, efter jeg forandrede mig til det bedre, både i sjæl og kroppen. Dahm, jeg forandrede mig fra en kælling til en ælling eller hvordan den nu er. Selvtillid, fik jeg. Jeg blev langsomt bygget psykisk op, af lærere og venner. Oveni det var der al den idræt og gymnastik. 12timer ugentligt, + diverse opvisninger hele foråret. Kunnne sagtens nå 5 opvisninger på en weekend. Ud over det, stod jeg enormt tit op kl 6 for at løbe før vi skulle igang med dagen og timerne. Om aftenen når vi var færdig med skolen og sporten, var vi igen i hallen og lave et eller andet. Eller inde i motionscenteret. Eller også tærpede vi trivil persuit kort, så vi kunne dem alle udenad og tæske hele skolen. Før spørgsmålet var læst færdig havde vi sagt svaret. Kunne få alle 5(eller 6?) oste i første rundte.
Det var en skøn tid, efterskole. Det var fedt at lære.
Måske var det dem der gjorde mig til, en 'player' (hader det ord, men hvad fanden skal jeg ellers kalde det). Før dem, hvade jeg været en håbløs lille romantikker der virkeligt kunne se det vildt skønne i at ligge i en seng og bare tale, om livet og den slags. Det år på efterskolen har for evigt mærket mig. Efter det hele var slut deroppe, var jeg en ung kvinde med en fandens masse erfaring på den ene eller den anden måde. Kendte alt til hvordan man skulle score en fyr, få ham til at forelske ham, og så afvise ham. Det var en skøn følelse. Rebel fra da jeg ingen kunne få? Måske. Måske lidt stadig. Men jeg var 'rasende' dengang. Folk skulle scores, folk skulle droppes. Nu og her. Og det blev de.
Så kom Dl. Ja, ham havde jeg vel også på et tidspunkt rent rundt efter i 8. Nu var det hans tur. Den seje, cool, helt nede på jorden, overpopulære dl skulle mærke hvordan det var.
Men så var det jo, at jeg ikke kunne give slip. Så var det jo, at jeg ikke havde lyst til at såre og glemme ham. - og stadig ikke har. For gud hvor er han skøn. Virkeligt. Han er hvad jeg tænker på når jeg har en stille stund. Når jeg kører i bussen, når jeg vågner om morgenen, når jeg går i seng om aftenen, når natten bliver for lang, når jeg sidder her. Lidt for meget, tænker jeg måske på ham, men han er bare så dejlig. Så overdrevet meget speciel.
Ved bare ikke hvad jeg skal gøre. Var usikker på hvad jeg skulle skrive i går. Hele tiden usikker inde på skolen.
Det er en underlig følelse. Dahm, hvor skulle jeg have sagt ja til at se ham. Skriv det så i dag for fanden! Skriv at du vil se mig NU, I MORGEN, på et eller andet tidspunkt, en RIGTIG aftale. En ordentlig dag.
Dahm, hvad skal jeg gøre hvis han ikke skriver.. Har på fornemmelsen at jeg lige så godt kan begynde at droppe ham nu.