18 år siden

Mit mareridt

Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
7 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
9 år siden
3 hjullers cykel
Halina Abram...
6 år siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
3 år siden
Livet i Lugano
LoneHK
12 år siden
En lørdag.
Michala Esch...
15 år siden
!tdnevmO
Camilla Rasm...
15 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
9 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
7 år siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
9 år siden
Skæbne
Hanna Fink (...
10 år siden
Stil, grill og musik
Martin Micha...
4 år siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
7 år siden
Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
12 år siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
12 år siden
Livet, døden og kærlighed...
Ace Burridge...
11 år siden
Klokken er 1.40 – jeg har lige i søvne mødt min ”dæmon” eller hvad det nu er. Selv om jeg nu er afspændt igen og kan trække vejret frit, er jeg for træt til at stå op og skrive – kun fordi jeg er meget trængende, får jeg med besvær og stærke smerter i højre overarm tændt lyset og vakler svimmel og utilpas på toilettet.

Tager mig sammen – VIL skrive det ned. Tænder computeren, skræller en banan, skænker et glas rødvin og finder en frisk pibe og går i gang.

Jeg var gået i seng lidt efter midnat og faldt hurtigt i søvn. Her starter drømmen:

Jeg sover i en seng på 1. sal – vågner ved at ”den” nu er der igen. Rejser mig fra sengen. Max er løbet i forvejen ned af trapperne til gangen i stueetagen. Jeg følger efter. Jeg kan mærke ”den” fylder det hele, efterhånden som jeg kommer ned af trappen. Jeg kan ikke se ”den” – jeg kan ikke se Max – jeg ser ikke noget.

Jeg spænder – fyldt af den negative kraft. På vej ned af trappen beslutter jeg at gå til angreb. Rækker armene frem – med hænder og negle forrest og snerrer tavst af ”den”. Det har ingen effekt – angsten og skrækken fylder mig – jeg ser intet – mærker kun, hvor den forsøger at lamme mig og fylde mig.

Efter en – måske Guddommelig – indskydelse får jeg sagt: ”Forsvind i Jesu navn” – ”Jeg byder dig i Jesu navn forsvinde”. Jeg får sagt det flere gange, og miraklet sker. ”Den” fortoner sig efterhånden, angsten opløses, den spændte sammentrækning af brystkassen, som besværliggjorde vejrtrækningen forsvinder, og jeg kan sammen med Max, som jeg nu igen kan se, gå op i seng igen. Vågner og opdager, at jeg ligger i min egen seng, og det hele er noget, jeg har drømt – for første gang – tror jeg – har jeg haft mod til at konfrontere ”det”, som så mange nætter har hjemsøgt mig og ”stjålet” min nattesøvn.

Hvad er det? Hvordan ser det ud? Jeg ved det ikke. Fra drømmen kan jeg huske, at jeg forventede at se en lysende energihvirvel svæve rundt i luften. Jeg kunne ikke se ”den”. Men ”den” var der – jeg mærkede den uendelige, negative og destruktive kraft, som forsøgte at fylde mig og opsluge mig.

Jeg har det godt med at få det skrevet ned. Føler mig bedre tilpas nu og tror på, at jeg kan sove godt resten af natten.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mit mareridt er publiceret 28/09-2005 03:41 af Kai Evald (Kava).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.