Brevet i går har frigjort mange tanker og spekulationer, og har lettet mit sind utroligt meget. Nu ved jeg hvor jeg står, og er på vej hen.
Min kære far, som jeg ( grundløs ) har haft dårlig samvittighed over for, da jeg i om med at have søgt hans bevilling, også har følt at jeg frataget ham hans erhverv, hans identitet - er lettet ! Han sagde i går, at det var en glædens dag og at han var glad på mine vegne. En udtalelse som har lettet end de kilo jeg bægere rundt på. Jeg ved godt at det er sygdommen, og ikke jeg som har sat ham ud af spillet, og jeg ingen grund har til at føle nogen form for skyld. Men det at have været vidne til hvordan hans liv er krakeleret, at fundamentet smuleleret fuldstændig væk, har været hårdt. Mere end jeg har ville været ved.

Jeg har prøvet at distancere fra ansøgningen, og ikke taget noget for givet. Prøvet at forberede mig på et afslag, men har kunne mærke at den sidste uge – 14 dage har været hårde. Jeg har bladret alle tænkelige reklamer igennem, for hvis nu brevet havde ” puttet ” sig der, og da det endelig kom, så var der ikke en eneste reklame med.

Uanset hvad fremtiden bringer, så vil min fars sjæl altid være en del af mit arbejde. Da jeg var 5 år erklærede jeg – at når jeg blev stor, så ville jeg køre for farmand. Det har jeg gjort, og på måde - altid gøre.

Min tidl. Stedfar og tidl. kollega, ringede i går og lykønskede mig. I dag har min fars veninde, og også tidl. vognmand ringet. Det er en branche som i overført betydning går ind for familie sammenføring ;-)

Min far har udnævnt min mand til at være bøsse, idet at han er gift med en kommende vognmand. Jeg benyttede hans udnævnelse til at videre bringe nyheden til de respektive svigerforældre, som reagerede henholdsvis med – HVA , det ligger da ikke til familien, og så ligner han sin far ?

Jeg tror den sidste tids træthed og hovedpine har været en reaktion på situationen omkring bevillingen, og hvordan det skulle gå. Jeg ved at der er meget benarbejde i den kommende tid, og mange ting som skal sættes i værk. Men nu er jeg optimistisk og tror på at det nok skal gå ;-)