Stand by…jeg sidder stand by og venter på mor!

Hun lander måske i aften. Det var en sats om hun kunne nå flyet i Stansted men mon ikke eftersom jeg ikke har fået et opkald?!

Vildt at jeg skal se min mor igen. Det er sgu gået så stærk. Den ene dag ringer hun og fortæller at hun simpelthen er nødt til at komme hjem og se os børn, specielt nu hvor jeg er gravid. Hun siger hun bliver helt syg i sjælen af savn. Et par dage senere er billetten booket og hun er på vej.

Nu kommer hun altså og hun bliver i landet i en uge. Det bliver så dejligt.

I morgen tidlig tager jeg mor med ned til mormor. Mormor har fødselsdag og aner ikke noget om at jeg tager mor med. Det er sgu lige før at jeg frygter at overraskelsen vil give hende et slagtilfælde! Ej, mormor er sej og vil bare blive så glad.

En større ømhed og omsorg vokser i mig for min mormor. Jeg vil så gerne være der for hende, hjælpe hende og lade hende vide hun kan regne med hende.
Jeg ved sgu ikke hvorfra de ”overskuds-følelser” kommer fra. Jeg synes egentlig jeg har så meget at tænke på og føle for.

L har bedt om mere hjælp og har i dag været til sin første gruppeterapi. Han starter hos en behandler efter han er kommet hjem fra søen. Det er godt at der sker noget.

Jamen så egentlig har jeg det meget godt lige nu. Det er en masse positive ting som sker i disse dage og ikke så meget at klage over. Jeg får endda flere og flere små opture indeni ved tanken om at være gravid. Men jeg fatter ikke hvorfor synes af barnevogne alligevel forekommer mig så utiltalende. Jeg mener…jeg burde vel stå og glane over alt hvad som har med baby baby baby børn at gøre men jeg isner mere når jeg ser en mor komme kørende med en gejlet barnevogn med en milliard dimse-dutter overalt. Jeg får stadig tics ved barnegråd og gider ikke rigtig sidde og fordybe mig i graviditetsbøger osv. Nææ, det eneste ”praktiske” jeg vel har overvejet er om man måske så igen bliver nødt til at flytte og om jeg så endelig får en god undskyldning for at anskaffe mig en Christiania-bike!

Jeg tror jeg vil gå efter min sunde fornuft omkring alt det her. Jeg vil tage det helt rolig og tænke på at det at være gravid og få et barn jo for helvede er det allermest naturlige i dette liv.

At spise mere og at spise det rigtige må få større prioritet. Ellers er jeg en klovn!

Ikke så meget mere nu. Jeg vil glæde mig lidt videre over min elskede moar er på vej.