Du kender mig.. ikke længere...

Lidt jul og juleferie
Michala Esch...
15 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
9 år siden
Nej
Poul Brasch ...
1 år, 3 måneder siden
senior Dating.
Ruth Christe...
7 år siden
At skrive
Josephine Lø...
9 år siden
At blive håndplukket
Olivia Birch...
9 år siden
Poetry slam
Martin Micha...
5 år siden
Ryddedag
Sunstar31
9 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
9 år siden
dating.
Ruth Christe...
7 år siden
Højskoleophold.
Hanna Fink (...
8 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
7 år siden
at turde er at miste fodf...
Julie Vester...
10 år siden
Skrivende
Michala Esch...
6 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
6 år siden
Med hovedet et vist sted
Caby
9 år siden
..Som den jeg var engang. Med et er jeg er en anden. På nogle punkter. Mit nye liv har lært mig, at jeg er nødt til at indhente hvad jeg har forsømt på nogle andre punkter tidligere. Før blev der aldrig ringet til mig, når der var fest. Nu vil den nye omgangskreds så nødigt holde en uden. Det nye liv bliver hilst så hjerteligt velkommen.

Det ser dog desværre ud til at have kostet en ret høj pris. En af mine bedste venner.
Om det er prisen værd, ved jeg ikke før jeg kommer ud på den anden side, om fem år.

Det føles som om der er et tomt rum i hjertet, der ikke er fyldt ud.

- - -

Jeg sidder og kigger på en plasticpose fra Australia Zoo. Jeg var der, for lidt mindre end et år siden. Total fedt. Steve Irwin var der ikke - han var ude og sætte antenner i nogle krokodiller længere oppe nordpå. Nu er manden død.

Jeg talte med hajer med børnene i dag i skolen. Hver gang 1 menneske dør eller kommer til skade pga. hajer - dør 20.000 hajer pga. mennesker. Da jeg var ude og scubadykke ved Great Barrier Reef, så jeg en. Den sov. To meter lang. Hvis den kunne havde den sikkert snorket. Det var en fed tur. Jeg udviklede mig virkelig meget - både i løbet af turen - men også bagefter.. Man lærer noget om sig selv på sådan en tur - man lærer hvem de rigtige venner er..

- - -

Andet semester på uddannelsen er gået igang i Jylland. Jeg holder vinterferie hjemme ved mor og far, og forsøger så vidt det er muligt at vise at jeg har lært noget ved at afprøve min nye viden på dem, så godt det nu kan lade sig gøre. Som forventet ved forældre dog altid en smule bedre.

Jeg smiler lidt for mig selv. Over hele verden. Over mine venner. Og de nye. Mit nye liv. Der er nogle personer, jeg bare ikke kan lade være med at elske, og som jeg nærer en utrolig respekt for. Jeg tænker lidt på, om de mon ved det. Om de har nogen anelse om, hvor meget de egentlig betyder for mig. Ikke at jeg ikke kunne lære mig selv at undvære dem, men nu er jeg kommet så tæt på hver enkelt - at jeg er virkelig glad for at have fået lov at være en del af alle deres oplevelser.

De er alle sammen brikker i det puslespil jeg kalder mit liv. Brikker der får det samlede puslespil til at syne meget større og meget mere værdifuldt. Set fra mit perspektiv. Lige nu, et fugleperspektiv.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Du kender mig.. ikke længere... er publiceret 15/02-2007 21:03 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.