Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
5 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
11 år siden
Næste stop: skriverefugiu...
Syrene Hvid
5 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
10 år siden
Hvor skal vi hen?
Liza Abildsk...
9 år siden
Besvær med at finde rundt...
Bella Donals...
8 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
11 år siden
Forsvundet novelle! Hvad ...
Bella Donals...
8 år siden
Velkommen, efterår!
Josephine Lø...
9 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
9 år siden
Kjære dagbok
Sunstar31
9 år siden
En mission i livet
Salomon
9 år siden
Blæksprutte arme og mange...
Racuelle Hei...
5 år siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
11 år siden
Forårsnadver til online-u...
Camilla Rasm...
9 år siden
for mig er der to slags hemmeligheder.

Der er den, som andre siger til mig, at jeg ikke skal sige videre, hvilket jeg aldrig har gjort, og er faktisk lidt stolt af det cv. Men grunden er nok mere at jeg både er lidt ligeglad og også glemmer hemmeligheden, så den lidt selvhellige attitude holder sgu egentlig ikke i længden *G*

Egentlig hader jeg hemmeligheder. jeg hader dem, netop fordi jeg tit glemmer dem, eller rettere sagt, jeg glemmer at jeg ikke må sige det, og så er mkit ovcenstående cv jo egentlig en lodret løgn, men det lød godt!
Jeg får altid den der fysiske reakltion, når jeg siger noget i iver, hvilket i den tid det forlader min mund og folder sig ud som en stor drage, der absolut aldrig vil kunne passe ind i min mund igen. at det hele er for sent, og min krop er imod mig. den opfører sig som den der tavse veninde, den kloge og fornuftige, der står bag mig og ryster på hovedet, mens den kigger ned i jorden og tænker: " tsk...tsk..nu har hun gjort det igen. bliver hun virkelig ikke klogere!"

Den fysiske er stort sug i maven, noget der risler ned ad nakken og forsamler sig omkring ryghvirvel nummer fire, som gør at jeg krymper mig og fortryder og mærker varmen i mine kinder. Reaktionen efterfølges næsten altid af en gulpen, hvor jeg tror, kroppen prøver at sluge entenh tungen eller den undslupne drage.


Så er der den anden slags hemmelighed, som jeg har et ligeså snævert forhold til. det er den slags, som jeg kun har for mig selv og min bedre halvdel. og den slags hemmelighed er til tider skrækkelige at bære, men samtidig vidunderlige. det skaber minder om huler, som kun jeg og min veninde vidste hvor var, og hvad kodeordet var, skønt indgangen var en mølædt halmballe med et reb i den ene ende.
og det værste ved den slags hemmeligheder er at de som regel altid vil skabe glæde hos omgivelserne, som dengang vi endelig solgte lejligheden og fandt ud af at vi skulle rejse.
den slags glæde.
og jeg elsker at skabe glæde, derfor er det engangimellem svært at holde på disse hemmeligheder, men jeg vil hellere holde på min kæreste. og jeg kan sagtens holde mig lidt endnu. Det har jeg lovet.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hemmeligheder er publiceret 21/02-2007 09:42 af Camilla Moe (moe).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.