Kære dagbog..Jeg er bare træt. Jeg gider ikke rigtig noget mere. uanset hvad jeg gør betyder det alligevel ikke noget i den store sammenhæng.

Jeg kan ikke grine - For jeg har ingen vitser at fortælle.

Jeg kan ikke græde - For mine tåre er brugt op.

Jeg kan ikke smile, for jeg har ingen at smile til.

Jeg kan ikke elske - For Jeg er som altid alene.

Men De siger jeg skal tro på det, men hvordan kan jeg tro - når jeg aldrig har set en engel.

Nej, Lad nu mit hjerte sove, og glemme at det er alene. Og lad så bare resten være stilhed.