17 år siden

det er sgu blevet....rutine?!

Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
7 år siden
Stilhedens tanker.
Line Ley Jen...
9 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
7 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
9 år siden
Torsdag d. 3/8-2018
Smukke Emma
5 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Sindsyg med klarsyn
Michael Nevs...
6 år siden
Vandet i dag
SeMig
2 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
7 år siden
At se tilbage
Simone Krist...
9 år siden
sulten
Sunstar31
9 år siden
Første dag.
Neola
3 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
De ligger der.
Ruth Christe...
7 år siden
Skøre drømme og sovende f...
David Hansen...
1 måned, 25 dage siden
Kærligheds og chili
Kenny Raun (...
11 år siden
Adhd pille som brille
reseptpennen
7 år siden
Startede lige morgenen med at brække mig. Men det er der jo faktisk ikke noget nyt i – desværre kan man vel sige. Det er faktisk blevet et fast ritual. Jeg står op. Tisser. Tager tøj af og gør mig klar til at komme i bad. Så er jeg nøgen, og når lige at tænke, at jeg måske lige i dag slet ikke skal brække mig, så sker det. Hovedet i kummen og knække mig. Umm – det er rigtig lækkert.
Lad mig lige sige, at jeg aldrig har noget mad i maven, så det er syrer, der kommer op. Det betyder mest af alt at det lyder som om, jeg er ved at trække mine tarme og al indmaden op gennem halsen. Er sikker på, at hele opgangen vågner ved det. H, der ligger i soveværelset ved siden af, gør i hvert fald altid….

Derudover har det været en forholdsvis kort dag på arbejde. Det bliver det også i morgen, og onsdag har jeg fri. Eller fri og fri så skal jeg sgu bruge dagen på at tage til tandlæge. Hader tandlæger. Ikke på den måde, at jeg ikke kommer, for det gør jeg jo, men det er sgu da ikke særligt lækkert. Åbne munden mens en dame stikker 10 forskellige instrumenter ind samt 4 fingre (2 fra hver dame) samtidig med den ene af dem messer nogle mærkelig tal, så man faktisk tror, man er til en eller anden form for djævleudrydelse. Og ikke nok med det, så skal man sgu selv betale for torturen.

Torsdag skal H og jeg ud og se på hus. Vi har endelig taget os sammen og ringet på et. Jeg glæder mig. Ikke nok med det, så har vi også bestilt tid i banken, så vi kan få sådan et købebevis, så vi kan slå til med det vuns, når vi finder det rigtige. Måske er vi ligefrem ved at blive det, man ville med et godt dansk ord kalde for ”ansvarlige”…. Nej nej – det er sgu for stort et ord at bruge.. men vi er vel på vej. Og det er ok.

Har haft en del energi i dag – det har bare været dejligt. Den første dag, hvor jeg ikke udelukkende har haft kvalme. Jeg har haft overskud til at tørre støv af. Det er stort. Ville også have støvsuget, men det fik jeg forbud mod. H mener ikke, at en gravid må sådan noget. Det tror jeg nu godt, men når han nu har det ok med at gøre det, så er det da med udnytte det..

Men nu tror jeg også, det er ved at være på tide at trække mig tilbage og blive overfaldet af både sofa og tv. Det er jo sådan set også ok….

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget det er sgu blevet....rutine?! er publiceret 14/05-2007 18:39 af hemo.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.