Det er mere reglen end undtagelsen, at jeg har sovende fornemmelse i mit højere ben. Blev hjemme i går efter at dels havde kørt bil og siddet i møde i tilsammen 9 timer. Var fuldstændig smadderet. Det var lige før at jeg måtte undvære Claus’s selskab til mødet, hvis det ikke var fordi at han fik den geniale ide at låne hans søster og svogers gårdsplads. Ringede og vækkede mig kl. 07.30 og spurte om det var i orden at han tog en tur ind til Silkeborg kl. 09.00, og derved ikke deltog i mødet. Selvfølgelig var det det. Selv om jeg påskønner hans deltagelse, så har vi også et firma som skal drives og som vi begge skal leve af.
Han nåede hjem inden han skulle køre turen. Var lidt slukøret over at han havde sagt ja til turen, da han ved at jeg værdsætter et par ekstra øre og en at tale med om det sagte bagefter. Fik så ideen med gårdspladsen i Horsens og ringede til hans søster på hendes arbejde. Jeg skulle først køre her fra byen kl. 10.00, så tidsmæssig ville det passe med at han kunne køre til Silkeborg og være i Horsens når jeg nåede dertil. Som sagt så gjort. Sjovt nok var svigerforældrenes besøgstune kommet til denne søster, og de var netop ankommet da min mand trillede ind på gårdspladsen. Svigermor skænkede slet ikke os en tanke da hun så taxaen trille ind, og spurte forundret svigerfar om hvem der mon kom, eller havde bestilt en vogn dertil. Jeg ville gerne havde set hendes ansigt da hun så Claus stå ud af bilen.

Vi var 10 personer omkring André til mødet. Lægen som har ham under behandling, sagsbehandler, og tilsynsførende fra amtet, samt personale og os 4 forældre. Jeg var spændt på stedets vurdering af André, om de fortsat kunne løfte opgaven eller der måtte findes et andet sted. Han er / kan være meget resursekrævende i de perioder hvor skizofrenien tager over. Samtidig ville jeg sætte spørgsmålstegn ved hans nye medicinering, da jeg mener at den ikke er optimal i forhold til den han fik tidl. Han har svært ved at sove, er ikke til at få liv i om morgenen, og er generel meget inaktiv i forhold til tidl.
Stedet havde vurderet den pædagogiske del som den primære, selv om den psykiske del vejede tungt for tiden. De fik opbakning af lægen til en periodevis mandsopdækning, hvilket de var glade for da de igennem længere tid havde søgt kommunen omkring dette. Vedr. medicinering,, så bliver han sat ned samtidig med at han får noget ( ikke sovemedicin ) til natten.
André forlod mødet da det blev for meget snak omkring ham og hans person, hvilket man ikke kan fortænke ham i da han ikke kan følge med og forstå det halve. Han havde en forhånds ide om at han ønskede ikke at være der mere. Vi andre vurdere at en flytning ville skade mere end gavne, og at det indtil videre ville være den bedste løsning. For at der ikke sad 10 og stirrede på ham, så lod vi sagsbehandleren og lægen overbringe beslutningen og ændring vedr. medicinen. Vi andre gik udenfor og nød det gode vejr, og ventede spændt på reaktionen. Tilsyneladende accepterede André situationen uden videre, og var glad da vi kørte derfra.

Den tilsynsførende fra amtet spurte mig på et tidspunkt, om det var hensigtsmæssig at jeg var værge da jeg som forældre er følelsesmæssig involveret. Umiddelbart kan jeg godt forstå hans skepsis, men samtidig mener jeg også at have en realistisk og åben indstilling for hvad som tjener ham bedst. Selvfølgelig har jeg følelser i klemme, men jeg mener at ved at være på sidelinjen og vide hvad der sker og hvorfor, så har jeg en større forståelse. Både for André, men også for stedet og deres handlinger. Jeg havde ikke noget valg hvis jeg ville ham det bedste, og siden da, så er det mindste jeg kan gøre er at være på sidelinjen og bistå så godt jeg kan. Kunne have været egoistisk og ladet ham blive hjemme dengang, men indså at den gråzone han befandt / befinder sig i i forhold til at enten være for god eller for dårlig til hans hjemkommunes tilbud, ville skade mere end gavne. Det har været et af mit livs tungeste valg, selv om jeg godt ved at jeg gjorde det af kærlighed til ham.

Fik noget af en overraskende opringning i går aftes. Påhænget ringede. Hmm… Hun havde prøvet på at komme i kontakt med min far, men kunne ikke træffe ham. Havde selv talt med ham kort tid forinden, så jeg viste at han var hjemme. Blev så chokeret over at hun ringede, at jeg ikke formåede at bede hende om at ALDRIG RINGE IGEN. Har nu kodet hendes nummer ind, så jeg kan se at det er hende, hvis det sker igen. Hun bad mig om at ringe til min far og fortælle ham at hun var på vej, samtidig med at jeg skulle bestille en taxa til hende. Jeg sagde at jeg nok skulle ringe, men nægtede at bestille en vogn til hende.

Min far ringede for at fortælle at han havde fået et tilbud på huset, og spurte mig til råds vedr. prisen. Har i hele tiden ment at den var vurderet for høj, men tilbudet som han havde fået ligger i den prisleje som jeg selv ville vurdere den til, kontra hvad der skal investeres. Skal i dag undersøge muligheden for tidsrammen for et andet sted, og har lovet ham at give besked inden han siger ja.

Min læge har modtaget svaret fra røntgen, og den viser ingen forandringer. Har fået en tid i morgen til nærmere undersøgelse. Er indstillet på at selv betale for en scanning, så der kan komme en afklaring.

Må hellere komme i gang med div. inden arbejdet kalder.