...springe over hvor gærdet er lavest.

Jeg har været ved at gå til i frustration over gipsen, og mere eller mindre at være spærret inde her, uden nogen mulighed for at lave noget fornuftigt. Jeg havde så store planer, for hvad jeg gerne ville nå mens ungerne var væk, og det har slet ikke været til at klare, bare at humpe rundt og kigge på alt det der mangler at blive lavet. Men heldigvis har jeg været lidt opfindsom, så jeg nu kan holde til at arbejde indenfor. Det var egentlig min far der satte mig på ideen, da han foreslog at bruge en knæpude, lige som brolæggerne, så jeg kunne holde til at hvile på det ene knæ. Det koncept har jeg udvidet til også at være en pude spændt på bagen. På den måde kan jeg holde til at sidde på trappestigen i længere tid, og nå at male helt op til loftet. Virkelig en Storm P løsning, men den virker da, selv det nok ser rimelig komisk ud. Det har dog givet en vis ro, endelig at kunne lave noget praktisk, selv om det ikke går så hurtigt. J var forbi i går aftes, han havde handlet ind for mig, for jeg kan ikke køre bil i øjeblikket. Han ville forsøge at samle drengene i weekenden, og så få flyttet det sidste her ud. Det vil være en kæmpe hjælp for mig, og jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham som ven.

I øvrigt har jeg fået selskab. Og det endda kvindeligt. Mine forældre er taget på ferie på Bornholm, så i de var forbi i weekenden og afleverede deres hund, Lassie. Den har faktisk været rigtig rart at få den som selskab, og den er bare så rar. Men, jeg ville nu hellere have selskab af Tina, snakkede sidst med hende søndag aften. De havde det godt der nede, og var på vej ud for at spise. Hun virkede rigtig glad, men var også meget høflig og korrekt i tonen, slet ikke så ligefrem som normalt. Jeg fornemmede at det var fordi hendes mor lyttede med i baggrunden, at hun holdt sig i skindet… det håber jeg i hvert fald. Glæder mig til at se hende, når hun kommer hjem i weekenden, føler mig til tider som et lille barn, der tæller dagene til juleaften. Bortset fra at det her er bedre end juleaften ;-)

Nå, Lassie står og kigger på mig og vil gerne ud. Så vi tripper en lille tur i haven, mens det er tørvejr.