Du kom, vi så og du vandt vores hjerter. Aldrig har en beslutning været så svær og gjort så ondt, men inderst inde så ved vi godt, at det var det mest humane. Du havde det ikke godt de sidste dage - livslysten og glæden var væk i dine øjne, og tilbage var bare et tomt blik. Det hele er gået så stærkt, så forbandet stærk.
Tilbage sidder vi og er taknemlige for, at vi gav dig en chance for 11 år siden. Meningen var jo, at vi ville have en hund man kunne klappe uden den væltede pga. ungerne, men du væltede os omkuld med dit store hjerte og dit dejlige væsen. Ingen skal komme og fortælle at det er størrelsen det kommer an på – skal jeg hilse og sige. Jeg har for lang tid siden valgt din sidste plads i haven – den dag du ikke var her mere. Det er der hvor solen stråler varmer mest, og hvor du nød at ligge i den bare jord. Tilbage er der kun at sige – tak for alt Muffe. Vi vil aldrig glemme dig.

I livet glæde og gavn
I døden sorg og savn

R.I.P