16 år siden

En næsten alm. dag

At træffe en beslutning
Baru
1 år, 8 måneder siden
Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
7 år siden
Det er ikke let
Baru
1 år, 9 måneder siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
10 år siden
Den skjulte mening.
Liza Abildsk...
9 år siden
håb
Halina Abram...
6 år siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
11 år siden
Hvem tror vi, at vi er?
Bella Donals...
7 år siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
11 år siden
if Vejhjælp
David Hansen...
1 måned, 14 dage siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
9 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
15 år siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
9 år siden
første skoledage og leven...
Michala Esch...
14 år siden
Guds blinde øje.
Ruth Christe...
7 år siden
savføre
Peter
10 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
14 år siden
Lommefilosofi og valg - K...
Kasper Lund ...
9 år siden
Lidt af det ene og det an...
Michala Esch...
16 år siden
dag nr. 4 på Fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Så er vi nået frem
Ragnhild Bac...
10 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
11 år siden
Vælg ikke tigeren, Martin
Olivia Birch...
8 år siden
Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
5 år siden
Åh ja mere det føles så g...
Maria jayash...
10 måneder, 24 dage siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
10 år siden
Livet er en rejse
Salomon
9 år siden
Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
8 år siden
Klods om benet
Jette Peters...
7 år siden
Ensom og hvad så?
Josephine Lø...
9 år siden
11.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Citrontræ
Halina Abram...
6 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
For mig altså !

Kan huske hvor chokeret jeg som barn blev, da jeg var på besøg ved en veninde. Hendes mor havde fødselsdag og for rundt og støvsugede – DET SKAL MAN DA IKKE på sin fødselsdag. En mors fødselsdag var dengang efter min opfattelse - lig med en fridag. Blev vist lidt fortørnet på veninden, da jeg ikke synes at det var okay. Sjovt at sådan en ” scene ” popper op så mange år efter.

Blev i går vækket af telefonen og vågnede med et sæt. Plejer at skynde mig at tage den, da Muffe ellers begynder at hyle med. Det var André som ringede for at lykønske mig, hvilket var sødt af ham. Michelle ringede også lige efter midnat og sang med en ligeså falsk stemme som hendes mor, en fødselsdagssang, men det er jo tanken som tæller. Få sek. efter jeg havde lagt røret på efter at have talt med André, gik det op for mig, at Muffe jo ikke er her mere. Blev ramt af tristhed og startede dagen med at fælde en tåre. Hold op hvor jeg savner hende. Hver gang savnet har overmandet mig, så har jeg set på de billeder jeg tog af hende dagen før, og blevet bekræftet i, at det var den rigtige beslutning. Hendes kropssprog og øjne siger mere end ord kan beskrive.
Har en ide om at få en ny hund hurtigst mulig måske kan være en plaster på såret. Er meget bevist om at det er en ny hund og at den har en anden personlighed, og ikke mindst, ikke er en genopstået Muffe med hendes væsen. Har faktisk via et internat fået et godt øje til ikke mindre end 2 hunde, men det er ikke sikkert at gemalen hopper på den. Måske skulle jeg prøve med at gå ned på alle fire, vrikke med numsen - nu hvor jeg ingen hale har, og så sende ham et par bedende øjne. Sikkert et kønt syn, som vil skabe større morskab, end at jeg får min vilje ;-)

Det ser ud til at grænsen for galskab ude ved min far er nået, og han er ved at erkende at – det er vist noget l-o-r-t det her. Fandens også at det skal ud i det ekstreme hver gang. Hans besøgsveninde ringede. Han var ude ved hende og kunne ikke selv tage sig sammen til at ringe. Forstår endelig godt hvis han har en dårlig smag i munden... Sagde til ham, at jeg gerne ville hjælpe, MEN at det skulle være fordi HAN ØNSKEDE at kvindemennesket skulle ud. Tror ikke at han er et sekund i tvivl om min holdning om hende og hendes tilstedeværelse. Han tilkendegav at det ønskede han, og gav mig lov til at smide hende ud - endnu engang. Ringede til det bosted for misbrugere hvor hun er tilknyttet, og bad om assistance derfra. Ved fra tidl. samtaler med dem, at de også mener at deres forhold skader mere end gavner dem begge, samt at de som jeg er, uforstående overfor at han med hans alkoholpolitik ( max. tre genstande om dagen ), har taget hende under sine vinger. Den unge kvinde jeg talte med - kom og hentede mig, da Claus var ved lægen med teenageren, og bagefter skulle ind på sygehuset til den store af drengene som er indlagt.
Påhænget var i ” bare det var mig som havde født dig ” humør, så hun var rimelig medgørlig. Fik hende i tøjet og samlet det meste af hendes habengut. Lovede endda, at jeg nok skulle komme og besøge hende, men det bliver kun for at aflevere det som ikke kom med – hvilket jeg ikke sagde. Aftalte med den unge kvinde, at jeg i morgen vil kontakte flere hundepensioner for at få den lille hund afsat. Min far er ikke helt hug på at den skal i pension igen, men forstod også, at så længe hunden var hos ham, så ville hun blive ved med at komme.
Han havde åbenbart glemt at det var min fødselsdag, for han sagde ikke noget. Valgte heller ikke at sige noget eller bebrejde ham det, da han har svært ved at finde rundt i dage og datoer.

Teenageren skulle til læge pga. ryg problemer. Jeg sagde inden de kørte, at jeg troede ( uden at være ondskabsfuld ) at det var fordi at han konstant gik fra at være aktiv til passiv, og omvendt Enten er han på arbejde, eller sidder han ved computeren. Det var også lægens konklusion, som udover noget smertestillende - beordrede han ham til at trække bukserne op, samt mindre tid ved computeren. Lige vand på min mølle ;-)
Den store af drengene fik fjernet mandlerne i sidste uge – hvilket har resulteret i mange smerter og ubehag. Vågnede natten til onsdag med smerter og spyttede efterfølgende blod, så sygehuset ville have ham indlagt til observation. Regnede med at det kun skulle være et enkelt døgn, men lige nu ved vi ikke om han skal blive weekenden med. Det vil ikke rigtig hele som det skal, så de vil måske have ham i narkose igen. Rigtig træls for ham….

Vil ind og klø min mand lidt bag ørene og klappe ham på ryggen, som jeg plejede at gøre ved min lille muffe inden jeg lægger mig til at sove. Mon det går ind under kærlig ægteskabelig pleje, psykologisk pres mht. en ny hund snarest, eller sexchikane af ansat.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget En næsten alm. dag er publiceret 11/01-2008 01:40 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.