Min trofaste ven og soulmade alias min lille hund – fik i går konstateret diabetes og skal have insulin resten af hendes dage.
I november havde jeg både hund og kat med ved dyrlægen. Hunden pga. hun skulle have klippet negle og katten pga. sår langs rygsøjlen. Sidst nævnte viste sig at være pga. lopper og de fik begge en kur derfor. Jeg spurte ved samme lejlighed til en grålig uklarhed i hundens øjenlinse, men lægen anså det for at være normal for hendes alder og ikke havde nogen betydning, da hun ikke viste tegn på nedsat syn ved at gå ind i ting. Hun er jo immervæk ved at være en ældre dame på ca. 12 – 13 år. Han spurte endvidere til hendes væskeindtagen, samt vandladninger, men på det tidspunkt havde vi ikke observeret det som værende unormal.
Vores mistanke til at der var noget galt, var at hun, specielt her i julen, drak meget og havde hyppige vandladninger – også inden for – hvilket ikke er normalt. Hendes ” uheld ” troede vi var pga. at jeg var startet med at arbejde igen og ikke var hjemme. Hun tissede nemlig indenfor et par gange efter at jeg begyndte at arbejde nat i stedet for dag, så vi regnede med at det var for at markere en form for utilfredshed. Hun har altid været MIN hund og hvor jeg er – er hun også, med undtagelse af badeværelset når jeg er i bad, da man jo helst ikke skal risikere at få en våd pels når man er en fin dame. Af samme grund går hun også nødig på våd græs – for puha, så får man våde poter !

Ja de har som os andre, deres egen lille personlighed. Hun har et kæmpe plads i mit hjerte og hun har faktisk været en god støtte at have ( som en hund nu kan være ) i de perioder hvor jeg har haft det svært. Vi har virkelig puttet mange timer under dynen hende og jeg. Hun har afledt min opmærksomhed når jeg faldt i staver og blev fjern, eller var ked af det. Hvis man er i stand til at tage imod og gengælde denne betingelsesløse kærlighed en hund kan give og vise, så har man en ven for livet, og det har jeg. Derfor vil jeg også gøre alt hvad der står i min magt for at hun skal få et hundeværdig liv !

Jeg har hentet min nye bil i dag og afleveret den gamle. Kunne ikke rigtig finde spændingen og glæden pga. det med hunden, men det skal nok komme. Har haft ringet til min far et par gange på det sidste, da vi til jul løseligt talte om at han skulle med ud og se den nye, men hver gang har det været påhænget som har taget telefonen, og så har jeg lagt røret på igen.

Jeg må hellere finde sengen. Skal tidlig op i morgen og til dyrlæge, for at få hendes blodsukker tjekket.