Happy Fucking Birthday To...
Kianna Kitte...
3 år siden
Ensom og hvad så?
Josephine Lø...
6 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
5 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
6 år siden
Gamle skole
Nikitaolsen1
5 år siden
Flueknepperi- Healing
Bella Donals...
4 år siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
5 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
5 år siden
Merhaba, online-ulve
Camilla Rasm...
6 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
8 år siden
På falderebet
Sean
1 måned, 27 dage siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
7 år siden
Dagen jeg gav op
ToreB
3 år siden
13.09.2016
Marianne Mar...
4 år siden
Hold mig i hjertet for en...
Kasper Lund ...
4 år siden
Jeg har skrevet en bog
Anastasia
3 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
6 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
3 år siden
Har haft soldatens bil mens han var i USA. Selvfølgelig præsterer sig ikke alene at punktere, men også at lave en bule i den, natten inden han kommer hjem. Blev blændet af en modkørende på en parkeringsplads - og overså derved den kæmpe sten der lå i vejen for min kørsel, og som jeg så endte med at køre over.. Jeg var stiktosset.. Virkelig i stadiet over det røde felt.. Skrev sms til ham med det samme, om natten hvor uheldet skete - han ringede til mig lørdag middag, havde ikke regnet ham hjem før søndag, så fik noget af en chok over at han tilsyneladende valgte at ringe til mig fra USA over en punktering? Men det viste sig så, at jeg havde taget fejl af dagene.. Han var tilbage i landet lørdag..

Havde mest lyst til at tude og undskylde en milliard gange, selvom han fik mig overbevist om, at jeg ikke kunne gøre for det - og at det kunne ske for enhver? -Men dog, at det gav ham håneret for evigt.. Jeg var tudefærdig.. Tak for tilliden søde - jeg kvitterer lige ved at bule din bil?

Jeg er dybt knust, aner ikke hvordan jeg skal gøre det godt igen.. Selvom han griner af det, og synes jeg er sød og mener at det vist var godt nok at jeg lavede min første bule (!) i hans bil - og ikke i mine forældres dyre Volvo, er jeg stadig dybt DYBT knust.. Jeg ved ikke hvilket ben jeg skal stå på.. Har lyst til at forkæle ham grænseløst, men hvordan ved jeg ikke.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..

Lykkelig slipper jeg dog ikke af med at være.. Alt til trods, var weekenden perfekt. Mine piger vandt i weekenden, den ene til hendes første stævne, hun havde i hvert fald verdens bedste ridelærer!! De er nu seje, de to små, og sikke fine ponyer der er blevet ud af de to knallerter!

Lykkelig fordi mit eget ridt gik godt - debuterede i to klasser og red til langt højere resultat, end jeg havde forventet.

Lykkelig fordi, at soldaten efter at have fikset nyt hjul på sin bil, kørte med ud til hesten og satte ragelse af - og efterfølgende med hjem til mig.. Hvor vi sov.. Jeg var total udmattet efter nul timers søvn siden fredag kl syv om morgenen.. Så at putte mig ind til ham, og høre ham hviske at jeg altså ikke måtte være så ked af det, var dagens klimaks.. Jeg tog mig selv i at knibe en bette tåre, den løb stille og roligt ned af kinden, uden hulk eller lignende. Den løb bare, helt af sig selv. Jeg krammede ham. Han krammede igen, og jeg fik et kys..

Vi faldt i søvn.. Vi vågnede.. Han tog afsted.. Måtte medgive, at hans nyvaskede bil så noget godt ud - ensfarvet og ikke længere beskidt..

Han er sød, men jeg har stadig mega dårlig samvittighed..

Femininum tudefjæs..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Knust.. Og lykkelig..? er publiceret 28/04-2008 11:36 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.