Jeg så på hest i dag. Veninden red. Følte efter i hjertet, ingenting. Det er værst når man sidder i sadlen. Præcis som med fyrer. Det er samværet, det er berøringen, det er interaktionen man altid ender med at savne. Det er farvel til en sport jeg troede jeg skulle være habil til. Skæbnen vil tilsyneladende anderledes. Måske er det en fortælling om, at jeg ikke skal bindes til noget som helst - eller nogen som helst, endnu.

Jokede lidt med en af veninderne, der gerne ville komme på besøg i Cph, så de kunne komme med på byens vildeste fredagsbar. Selvfølgelig skal vi da det, ingen tvivl. Glæder mig allerede til at få besøg af nogen jeg kender. Den ene sagde at jeg lige måtte gemme nogle af de lækre mandlige dyrlægestuderende (findes de?!) til når hun kom.. Mja - hvad tror hun - kan jeg gafle en på 10. semester der er på vej ud i et fedt job, jamen så gør jeg da det.. Jeg vil i hvert fald gerne lære nogen at kende, det HAR været igennem de fem år.. Pyt med at retningen er en anden, det giver højst nogle gode diskussioner..

Jeg er spændt på at møde mine nye ligesindede. Specielt på Mat A, for der har vi i princippet intet andet til fælles, end matematikken. Ingen studieretning, bortset fra ingeniørstudier, men dem er der efterhånden mange af. Civil, diplom, kemi, robotteknologi - osv osv osv. Jeg er spændt på om jeg nogensinde når at løbe ind i noget jeg gider. Gider 100 %.

Det er mærkeligt, en del af mig gider godt et kæresteforhold. Den anden halvdel gider ikke. Jeg kan ikke finde ud af hvor mange kompromis jeg har lyst til at indgå med mig selv.

Jeg undrer mig og tænker over hvorvidt det er muligt at blive 100 % lykkelig? Jeg er ekstremt skeptisk. Det er sundt at være skeptisk og sætte spørgsmåltegn både ved den viden folk forsøger at proppe i hovedet på dig, men også overfor de personligheder jeg møder. Jeg har mit hjerte med i alt jeg gør, jeg føler efter - er det rigtigt, gør jeg det, er det modsatte tilfælde så forsvinder jeg.. Nogle gang med afskedssalut, andre gange fuldstændig lydløst.

Så på billeder fra luux i Cph. Der var ikke en eneste pige med kort hår. Er der bare ingen med nogenlunde ben i næsen, og nogenlunde hjerne?

Jeg ser frem til at komme derover. Få gang i hjernen. Forhåbentlig få gang i min veninde selvom hun formodentlig bliver pigesur over at jeg har fundet noget andet - HVIS jeg får det.. Jeg er en gås, det er vist bedst jeg bor alene.

Det bedste ved at komme derover, det ubetinget bedste, blir' at få min bedste ven indenfor "rækkevidde". Han er aldrig mere end et telefonopkald væk, men det ville betyde at han rent faktisk kunne komme forbi. Vi talte sammen om mulighederne på Sjælland. Han glædede sig til at vi kom tættere på hinanden km-mæssigt. Han mente jeg skulle med ham på strip-klub, for Julie var vist ikke helt til det. Intern humor, selvfølgelig skal det da prøves.. Han får mig ikke til noget, og han ved det - hvor hjerneløse vi så end er sammen..

Jeg tror jeg er blændet. Jeg vil have noget der er 95 % som ham. Det må bare ikke være ham, for han er for dyrebar. Når jeg spørger mig selv hvad jeg vil have på den front, er jeg en KÆMPE stor modsigelse.. Visse personlighedstræk er ønskelige, jovist. Og så vil jeg føle mig elsket. Jeg vil finde en eller anden makker - som er STOLT over at jeg gider ham..

Selvom man kun har sig selv når det kommer til stykket, har jeg behov for en eller anden der ikke kun vil være der når jeg er flyvende..

Der bor 1,2 millioner mennesker i Cph.. Jeg MÅ sq da kunne finde, om ikke andet så bare en!! (der er nogenlunde som jeg gerne vil have ham, og ikke fuldstændig blæst på øverste..

Jeg er træt.

Femininum