Jeg sidder her og forstår, at det er klart, at der ikke findes godt og dårligt....at det afhænger af øjenen, der ser det....

Jeg syns fx, det er en god ide at tage afsted på ferie i 14 dage, hvor den ældste og jeg får noget tid sammen uden den yngste og helt sikkert ville hendes far sige, at det er noget møg.... se, hvad er rigtigt og forkert???.... Ingen ved det med sikkerhed, ligesom der ikke er nogen, der med sikkerhed aner noget som helst!


Hvem ved fx, hvordan kroppen fungerer!? Man tror, man fx ved, hvordan fordøjelsen virker, men lur mig; om et år eller 40, så ved man endnu mere også om, hvordan kroppens intelligens virker sikkert til de flestes store overreaskelse, vil det måske vise sig, at kroppen er nr. et i menneskets forståelse af sig selv ;o)

Jeg siger tak til min mor, fordi hun netop afslørede familiens overbevisning (=stammeoverbevisning) om fedme. Hvorfor "vi er store"....." Jamen, du ligner, da din alder! Sådan som man ser ud, når man er 42år!" og "Vi er jo glade for at lave mad og spise den!"

NEJJJJJJJJ. Siger jeg. Tak for, at hun sagde mig sin stammeoverbevisning uden det mindste blink med øjnene!!!

Hvordan kan jeg disse stammeoverbevisning med medfølelse?

Ja, jeg kan begynde at lade mig selv studse over, når jeg "hører" mig selv tænke sådan midt i "ædegildet", hvor jeg lever på følelserne, de "go'e" og hvor jeg prøver på at begrave "de dårlige" i mad helst sukker og fedt.

Hvad er vejen gennem det her? Og lige nu, hvad har jeg så i sandhed brug for?

Jeg har brug for det, jeg er i færd med her!!! At skrive og meddele mig om, hvad jeg opdager og oplever!!! Så jeg kan se på skrift, at jeg er på vej hjem til mig selv og at jeg på denne måde har de sødeste vidner til min gang i livet! TAK fordi jeg har muligheden for at gøre det HER.

Kram Rhana

Ps. Spørgsmålene er inspireret fra "Afhængighed, din skjulte gave" af Mary O'Malley