22 år siden

Dansk jul Downunder.

Bon jovi
Martin Micha...
5 år siden
Fjerde bog færdig, femte ...
JesperSB
3 år siden
heh, lægeerklærning, - en...
Kenny Raun (...
10 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
7 år siden
En hyggelig dag
Maria Hahn (...
12 år siden
Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
10 år siden
Græsken
Halina Abram...
7 år siden
Maler vinge billeder
Poul Brasch ...
10 år siden
Makrel madder og fødsler
Racuelle Hei...
8 år siden
Ikke mange weekender endn...
Michala Esch...
15 år siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
11 år siden
13/07/2016: UFO
Cecilie Revs...
8 år siden
Hund - hvad sker der...?
Michala Esch...
17 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
9 år siden
Hyggedag
Josephine Lø...
10 år siden
Transpsarante mennesker -...
Kasper Lund ...
9 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
9 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
6 år siden
Hinkestenens anatomi
Olivia Birch...
10 år siden
Hvor er min motivation?
Kasper Lund ...
9 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
7 år siden
25.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Pandekagekomfur
Peter
11 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
12 år siden
Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
10 år siden
Gud taler til alle
Salomon
10 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
12 år siden
Jeg fik en lidt skør idé forleden dag. Jeg julepyntede min lille gule bil ved at sætte en nissehue på nakkestøtten og endnu én i klemme i bagklappen, det er jo da kun jul én gang om året, selvom der er nogle som fejrer såkaldt Christmas in July hernede. På den tid af året er her mere køligt og nemmere at komme i julestemning, den idé har restauranterne fanget.
Jeg havde set en anden bil julepyntet. Den havde viklet glimmer rundt om den store roobar - kænguru-kofanger - og op om antennen, så kunne jeg vel også nok sætte et par nissehuer på min lille potte. I dag kan det være jeg tilføjer en stribet sok i klemme i bagklappen.
I dag den 25/12 er den store dag for de fleste Australiere. Børnene står tidligt op og får de gaver som i hele Dec. er hobet sig op under det kunstige juletræ som i de fleste hjem bliver sat op 1. Dec.
Der er også mange som pynter deres huse med tusindvis af små elektriske pærer og alle mulige juleting. Her i nærheden er der et vænge hvor alle huse, på nær to, lyser op så der er trafikkaos om aftenen, hvor mange mennesker strømmer til for at se det flotte syn. Tv's Channel 7 og elselskabet Western Power har afholdt en konkurrence om at stemme på det flotteste hus.
I går havde jeg nogle indkøb at gøre i sidste øjeblik. De fleste større forretninger havde åbent til kl. 18, nogle supermarkeder endda til kl. 21. Jeg startede i Coles supermarked ca. kl. 10 og derefter ned til Taurus Meats, min lille kinesiske slagterbutik hvor man får godt kød til rimelig pris. Jeg skulle købe fars til at putte i ænderne.
Den slagterbutik har ting som for mig er sære. Hvad bruger man f.eks. griseører, grisetæer- og maver, hønsefødder til? En dag spørger jeg ham ad. Kineserne spiser alt, intet går til spilde siges det. Noget tyder på at det da nok skal passe. Og dog, kan man egentlig vide hvad der stoppes i de pølser man køber. Nå jeg ved nu nok hvad der kom i den medister jeg lavede for nogle uger siden.
Vi havde 37 graders varme i går, men hen under aften kølede det ned så det var til at trække vejret igen og da vi spise udenfor var det simpelthen skønt. Vi havde en dejlig, hyggelig juleaften, ænderne var rigtig gode, selvom det kun er ællinger på 1800 - 1900 gram man kan købe her.
Jeg har lige læst lidt i den lokale avis her: www.thewest.com.au
Ca. 250 km. nordpå raser en bushfire på 60 000 hektarer mellem de små kystbyer Cervantes og Jurien. De og en hel del andre brande de sidste dage er opstået p.g.a. lynnedslag. Vejrudsigten siger også mere torden i dag og de næste dage. Regn? Vi får se...
De første år her holdt vi ofte jul oppe i Jurien. Det er der opad hvor det bliver øde og sandet helt rødt, bushen bliver til lave buske og træer. Det er varmt at gøre holdt og stå ud af bilen og strække ben. Fluerne så påtrængende at man kan blive vanvittig af hele tiden at skulle vifte dem væk, den Australske hilsen er der nogen der kalder det, når man står dér og vifter med hånden for at jage fluer væk.
At der er farme derude i det som bare ligner bush er svært at fatte, hvis det ikke lige er fordi man ser en postkasse af og til, hvilket almindeligvis er en gammel olietønde el.l. lagt på et jernstativ.
Langs vejkanten er der med hyppige mellemrum kadavere af kænguruer, emuer, og får, ja, ennda et vildsvin så vi engang, som er ramt og dræbt af de biler og roadtrains som kører der.
At se alle de dræbte dyr og frygten for også at komme til at ramme ét selv, er det værste ved at køre derude. Nå ja, selvfølgelig også om nu bilen klarer turen? Det tænker man jo også lidt på når man kører derude i det "ingenting".

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Dansk jul Downunder. er publiceret 25/12-2002 04:26 af kookaburra.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.